Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Sådan hjælper du os ordblinde

På vores skole har vi en IT-makker-café. Her mødes skolens ordblinde elever fra 3.- 8. klasse en gang om måneden sammen med vores dygtige læsevejledere. Her er de gode til at vidensdele med hinanden - både det der fungerer, og det som udfordrer.

Foto: Privat/Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
20. februar 2023, kl. 22:19
Start debatten

De ordblinde elever på vores skole er sammen med en ‘it-makker’. En ældre elev, der er testet ordblind, kobles med en yngre elev med samme udfordring.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Formålet på IT-makker cafémøderne er at træne brugen af LST - læse/skriveteknologi med henblik på, at elevernes muligheder for at lære på lige vilkår med klassekammeraterne i almenundervisningen bliver de bedst mulige.

Et andet ligeså vigtigt formål er at skabe et fællesskab og mindske følelsen af ensomhed i de vanskeligheder, der kan være forbundet med det at være ordblind.

På de seneste cafémøder har vores læsevejledere sammen med eleverne udarbejdet plakaten: ‘Sådan hjælper du os ordblinde’ inspireret af et lignende projekt på Holme Skole.

Plakaten er målrettet skolens undervisere og udsagnene er udelukkende elevernes.

Her er elevernes udsagn:

  • Husk – vi er alle forskellige og har forskellige behov

  • Pas på med mængder af lektier

  • Det er vigtigt at alt ligger digitalt, så vi kan bruge vores LST

  • Vi har brug for længere tid til at forberede fremlæggelser

  • I må ikke blive sure, hvis vi ikke når alle opgaver

  • Vi kan have svært ved at koncentrere os i lang tid

  • Vi vil gerne have lov til at gå uden for klassen, når vi skal bruge Tale Til Tekst (TTT)

  • Vi vil gerne have andre opgaver i gruppearbejde end højtlæsning

  • Når vi fremlægger, skal I huske at lade os sætte billeder ind til støtte

  • Husk vi har brug for længere tid til opgaverne

  • Vi har brug for at I spørger til, om vi har brug for hjælp eller lettere opgaver

  • Husk at vi er ordblinde i alle fag

  • Vi har brug for flere små pauser.

Hvordan støtter I op om de ordblinde elever på tværs af klassetrin på jeres skole?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan hjælper du os ordblinde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS