Den danske forhandlingsmodel sættes helt ud af kraft
Stadig flere fagforeninger er ved at få øjnene op for den ensidige forhandlingsmetode, som kommunernes landsforenings forhandlere anvender. Dagsordenen vil fremover være: “I skal bare gøre, som vi siger”.Det er farligt for forhandlinger på alle områder fremover, uanset på hvilket fagområde denne metode bringes i anvendelse.
Konsekvensen af den nye arbejdstidsmodel I:
- 50 fuldtidsansatte skal levere 4 lektioner mere i snit
- dvs 4x50=200 lektioner
- skolen kan spare 200:28(nyt (lektions)gennemsnit)= 6-7 lærerstillinger
- (50 er valgt fordi det så er nemt at gange op eller ned)
Konsekvensen af den nye arbejdstidsmodel II:
På en gennemsnitsskole er de opgaver vi pålægges, allerede så belastende, at vi oplever at 1 medarbejder pr. år må kaste håndklædet i ringen. Arbejdsmiljøet, efter den kommende omlægning af vores arbejdstid, vil påføre os yderligere belastninger.En belastning fra forhandlingen med den lokale leder, om sammensætningen af arbejdstid fremover,belastningen fra de flere timer sammen med eleverne ogendelig usikkerheden om man nu gør det godt nok både overfor eleverne (dårligere forberedt) og kollegialt.
Jeg har med vilje ikke inddraget “Reformen” for den, ved vi slet ikke, hvordan kommer til at se ud.
Den næste flanke, som KL sikkert er klar til at åbne, bliver BUPL, som netop i disse dage lancerer, at de er klar til at være med til at udvikle folkeskolen og undervisningen. Dog rejser de spørgsmålet: Hvordan?
Hvor velforberedt er vi på den udfordring? (Læs: hvordan undgår vi at blive spillet ud mod hinanden og hvordan danner vi front mod en tromlende arbejdsgiver?)
Skal vi effektivt imødegå den velsmurte informationsmaskine regering og KL udgør, må vi ud og fortælle om virkeligheden.
Forringelsen af folkeskolen fortsætter, der er forsvundet 6000 lærere de sidste 3 år (https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/519341/6000-laererstillinger-er-nedlagt-siden-2009) og der kan være en tilsvarende afskedigelsesrunde på vej med udgangspunkt i KLs arbejdstidsaftalediktat – hvor meget kvalitetsudvikling er der lige i det, set fra forældrenes side?
Så ud og skriv uden klynk - og skulle I hos politikerne finde den udemokratiske model: Skulle I skrive noget jeg (politikeren) er uenig i, bliver det slettet. Så dokumentér vha “Print screen” / Skærmbillede(Mac) eller hvad I nu råder over og del jeres indlæg med os andre, så deler vi videre.
(https://mediavejviseren.dk/aviser/danske-lokalaviser-danmark.htm OG DEL DEL DEL også jeres ideer til indlæg og medier)
Så smider vi handskerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.