Så giv kejseren, hvad kejserens er ... (Matt. 22,21)

Jeg er meget begejstret for netop denne kommentar, da den giver mig mulighed for at uddybe min pointe.

Arbejdet med læringsmål er ikke – i sig selv - nogen game-chancer. Både De Klare mål og De Fælles mål, der afløste disse i 2003 var nationale mål, der skulle være kurssættende for undervisningen i folkeskolen. Både under De Klare mål og efterfølgende under De Fælles mål blev der, oftest i narrativ form, udarbejdet årsplaner der beskrev skoleårets indhold i forhold til emner, forløb og materialer.

Jeg har endvidere svært ved at forestille mig, at man – som underviser – på noget tidspunkt er gået ind til en formidlingsopgave uden at have et mål med sin forestående undervisning.

Da professor Jens Rasmussen udviklede Modellen for Målstyret undervisning, med videns mål, der beskrev hvilken viden eleverne skulle have, færdighedsmål, der beskrev hvilke færdigheder denne viden skulle give eleverne og kompetencemål, der beskrev hvilke kompetencer eleverne på sigt skulle opnå på grundlag af den nye viden, de nye færdigheder og de erfaringer de opnåede hermed var der heller ikke tale om opfindelse af den dybe tallerken, men snarere en beskrivelse af, hvordan man kunne bruge den.

At man gør sig klart, hvilket mål man har med sin formidlingsopgave må derfor være en evig gyldig grundforudsætning for en hver undervisning for enhver læringsrelation asymmetrisk, som symmetrisk.

Da Undervisningsministeriet introducerede De forenklede mål, i deres endelige form, i maj måned 2015 fremstod de som alt andet end forenklede og bør mere passende benævnes de specificerede mål. De fremstår som et forsøg på at skabe en virkelighed, der allerede eksisterer, men at gøre det i en form, der kan gøres til genstand for styring og administrativ praksis, der kan dokumenteres og følges op på i langt højere grad end tidligere målopsætninger, der ofte blev anvendt i narrative års- og periodeplaner. Det er her udfordringen opstår.

I tilknytning til arbejdet med Læringsmål introduceres Relations modellen, der har fire hjørner med hvert deres fokus i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Disse punkter er: Læringsmål, Undervisnings aktiviteter, Evaluering og Tegn på læring. Alle disse hjørner er særdeles relevante og er gode at lægge til grund for sin formidlingsopgave. Evaluering og Tegn på læring ligger der forskningsinformeret argumentation for i Professor John Hatties metasyntese Visible Learning, eller Synlig Læring, som den hedder på dansk. Undervisningsaktiviteterne er genstand for vores handlinger, hvorfor disse ikke behøver yderligere introduktion.

Og så læringsmålene …

Det er svært, ja faktisk umuligt, at forestille sig en lærer, der ikke har gjort sig en tanke eller to om hvilket mål hun har med en given undervisningsopgave. Sådan har det altid været og sådan vil det altid være. Undervisningsopgaven bærer formålet i sig selv. Uden et behov for undervisning ingen undervisning. Derfor må målet med undervisningsopgave være en naturlov, kan man næsten sige.

Når der bliver spurgt ind til hvorfor målstyret undervisningen er bedre end anden undervisning, bliver vi derfor nød til at forstå anvendelsen af begrebet ”målstyret”, som udtryk for den version, som Undervisningsministeriet har lanceret i samarbejde med Professor Jens Rasmussen, Institut for Uddannelse & Pædagogik på Århus Universitet, som også bygger på de forenklede mål, som jeg tidligere i denne artikel argumenterede for skulle benævnes de specificerede mål- Som svar på spørgsmålet om, hvad der viser, at denne form for målstyret undervisning virker bedre end anden undervisning er mit svar kort og præcist: Intet!

Professor Per Fibæk, Institut for Uddannelse & Pædagogik, Århus Universitetunderstreget, i sin bog Drop ambitionerne (2015), at forskningen viser, at det vigtigste i skolen er det gode lærerarbejde. Per Fibæk fortsætter, idet han refererer til en af de mest kendt uddannelsesforskere i verdenen: Professor John Hattie, Melbourne University, at Klare mål/Læringsmål står langt nede på den forskningsbaserede liste over interventioner, der har positiv betydning for elevernes læring. Disse fakta, baseret på nyeste forskning, får Per Fibæk til at komme med opfordring til at droppe læringsmålene i sin nuværende bastante form, og denne pointe er jeg helt enig i.

Det jeg argumenterer for er, at eleverne kender til meningen med det de skal lærer. Dette styrker deres motivation og skaber et godt udgangspunkt for deres arbejde, samarbejde og læring i skolen. Meningen med undervisningen, eller målet med undervisningen, skal ligge i læringsrelationen mellem underviser og den underviste og ikke praktiseres i den bastante form, som Undervisningsministeriet og læringskonsulenterne herfra lægger op til.

Per Fibæk opfordrer til at lærerne holder sig til håndværket og dropper ambitionerne. Ambitioner som lærerne og skolen igen og igen mødes med fra politikere, embedsmænd og ledende erhvervsfolk, der misbruge forskningen som begrundelse for deres krav om målstyret undervisning. Ikke bevidst, men ganske enkelte fordi de ikke har forstået forskningen korrekt.

I folkeskolen mødes vi ofte med krav om målstyret undervisning og en del steder bruges timer på udfyldelse af skemaer og brug af modeller for at formulere læringsmål, som det kræves af forvaltninger og skoleledelser.

I disse tilfælde er brug af copy/paste et praktisk redskab, da der kan kopieres direkte fra EMU og fra en del nyere lærerbøger. Dermed minimeres tidsforbruges på arbejdet med de bastante systemdefinerede læringsmål og der frigøres tid til lærernes praktisering af deres håndværk. Samtidig skabes en situation, hvor kejseren får hvad kejserens er, lærerne frigør ressourcer til at indgå i læringsrelationen fagligt og socialt og udføre det gode lærerarbejde (Fibæk 2015) og der skabes et godt læringsmiljø i skolen, noget der alt sammen, også på et forskningsinformeret grundlag, har stor positiv effekt på elevernes læring.

Bemærkning til billede:Hvordan kan billet til denne artikel på nogen måde tænkes at styrke elevernes læring i forbindelse med arbejdet i danskbogen Fandango 4?

Ikke synderligt - vel?