Ros til Johs

Ros til Johs!

” – Folkeskolen er noget helt specielt. Den bygger på en meget engageret lærerstab. Derfor kan du ikke sammenligne folkeskolen med det øvrige arbejdsmarked. Det er helt ufølsomt, at KL ser bort fra det faktum-”

Ovenstående citat kunne man læse i Herning Folkeblad d. 1. marts 2013.

Var det Anders Bondo der var citeret? Nej! Var det Antorini? På ingen måde!

Det var byrådsmedlem for de radikale i Herning Johs. Poulsen, som kommenterede KL’s lockout af lærerne. KL, regeringen og Venstre m. fl. har som mantra at lærerarbejde er ligesom alt andet. Vi, der repræsenterer lærerne, har i en årrække slet ikke turdet sige det, som Johs. så præcist udtrykker.

Hvorfor er folkeskolen noget specielt? Lad mig illustrere med følgende: Hvor mange i arbejdslivet fx ansatte på rådhusene, på Kyocera Unimerco, på Niebuhr osv. står ”ene M/K” i en væsentlig del af deres arbejdstid overfor 20 – 28 børn og unge, der alle vil dem noget?

Det er et vilkår som undervisere generelt har, og som jeg tror pædagoger også kan genkende fra deres dagligdag på stuen, i SFO’en og i klubben.

Det, at mange i princippet vil en ”noget” og helst på én gang, er ikke det værste man har; for ungerne er skønne, sjove og vil gerne være dygtige. Men det kræver altså, at man som arbejdsgiver kan forstå og acceptere, at der skal noget scenografi til, for at læreren kan være ”på” og kan leve op til det, eleverne gerne vil. Det er i al sin enkelhed nødvendigt, at kunne forberede sig alene og sammen med andre for at være god og klar i forhold til eleverne, som alle ”skal lære så meget de kan”.

Jeg tager ikke Johs. til indtægt for at være enig med DLF i den aktuelle situation. Jeg kan bare se, at her er en erfaren politiker, der ikke er noget ubeskrevet blad i KL, der har mod og mandshjerte til at gøre sig til talsmand for et synspunkt, der slet ikke er ”comme il faut” på bjerget.

Derfor STOR ROS TIL JOHS!