Ring til en ven, du ikke har talt med længe

Telefon ringede her midt på formiddagen.

"Hallo, Jens, vores skole er som alle andre lukket ned for tiden, så jeg har kun et par håndfulde i nødpasning. Her for lidt siden bad jeg dem tage deres telefoner frem og ringe til en ven, de ikke har talt med længe. Det gjorde de så, men fandt, at jeg burde gøre det samme. Så derfor...."

Der er gået et år, sådan bare uden videre... Jeg skulle have besøgt skolen og fortalt om børnelitteratur. Men....

Jeg har valgt at illustrere dette indlæg med et billede af det syn, som hver morgen giver denne kollega og hele skolen et boost: at samles om morgenen inden skoledagen går i gang. Men jeg har sløret billedet, for det er nu snart et år siden, ungerne har siddet sådan.

"De yngste har aldrig fået lov til at opleve vores fællesskab!"

Den her telefonsamtale førte langt omkring, genopfriskning af gode stunder, spørgsmål til fælles bekendskaber og aftaler om at lave aftaler, når tiden bliver normal igen. Men først og fremmest en påmindelse om, at et år kan smutte, når man er godt op i årene; men ungerne, som har mistet deres afsæt, er ramt. Alt sammen samlet i en fortrolighed med den stemme, der er i den anden ende af linjen.

Derfor er det for mig at se en frugtbar idé at ringe til en ven, du ikke har set i nogen tid. For nogle er nogen tid et år, for andre et par dage. Men at få påmindelse om, at man fortsat er med i fællesskabet, er uvurderligt.

Så tak for opringningen - ideen er hermed givet videre.

ps. Jeg har allerede ringet til et par mere.