Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Ridderslaget mod taberfænomenet

Vagn Madsen
Start debatten
13. juli 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der findes virkelig megen ridderlighed i kampen for de svage og dermed også for de potentielle tabere. På denne slagmark slås de kridhvide imod de begsorte. Og dog. Hvad er egentlig en taber? Og hvordan kender man sådan en? De fleste ved, at aldrig føler man sig mere dum, end når der er en klog til stede. Og aldrig har den danske folkeskole produceret flere tabere, end dengang man tillod de godt begavede en faglig undervisning, der svarede til deres begavelse. Taberfænomenet er jo et relativt fænomen. Når lektor Per Fibæk Laursen derfor sikkert har megen ret i sin konstatering fremsat i Folkeskolen nummer 15 af, at folkeskolens største problem i dag er, at den producerer tabere, betyder det blot, at folkeskolens lærere, trods hjernevask med ætsende F2000-lud, endnu ikke har kunnet få sig til at kaste sig helhjertet ud i den ideologisk bestemte foragt for den faglige videnstilegnelse, der jo er en forudsætning for, at den lighedsideologiske udelthed kan få held til at tryne velbegavetheden og dermed afskaffe taberfænomenet. Med en særegen logik hævder Fibæk Laursen, at vort klasseudjævnede samfund ikke mere har brug for de ufaglærte, som han mener engang udgjorde taberkasten. Og derfor må taberfænomenet afskaffes. Dette gør skolen i dag ved at tryne vinderne ned på taberniveau. Og Fibæk supplerer med den mageløse mastery learning, der handler om aldrig at gå et skridt videre, før den sidste er fulgt med. Der er mange snedige måder at sænke vort uddannelsesniveau på. For vi må huske, at den sidste taber først er væk, når den sidste vinder er ombragt.

Folkeskolen nr. 28 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vagn Madsen

Brønderslev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ridderslaget mod taberfænomenet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS