Respektfuld accept

Den danske folkeskole er en sekulær skole, der som sin kerneydelse skal levere undervisning, så eleverne bliver rustede til livet, fortsat uddannelse og erhvervslivet.

Denne kerneydelse må aldrig blive antastet af religiøse og kulturelle særstandpunkter, og derfor må skolen gardere sig imod sataniske angreb på videnskabeligheden omkring intelligent design og lignende, ligesom det humanistiske orienteringsfag religion burde have sit rette navn og gøres obligatorisk for alle.

Skolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene. Det indebærer, at alle forældre har krav på den respektfulde accept af deres værdier, som et værdigt samarbejde forudsætter. Grænsen må her drages der, hvor barnets tarv er truet, for eksempel som følge af vold, overgreb eller manglende evne til at være opdragere.

Men familiers kulturelle og religiøse grundlag og udtryk må selvfølgelig respekteres, medmindre de strider imod grundlæggende principper i folkeskolens værdigrundlag.

Det har vi oftest haft en god pragmatisk tilgang til i den danske grundskole. Udfordringen i dag er, at vi på mange skoler nu har en høj procentdel elever, der kommer fra hjem med en muslimsk baggrund, og som derfor på nogle områder afviger fra traditionelle normer, for eksempel omkring højtider og mad.

Den danske skoles ferieplan er funderet på kristendom og kartofler, og det er der gode grunde til. Men at afskære et stort antal elever fra at deltage i familiens store højtid virker nedbrydende for den gensidige respekt, der er grundlæggende i ethvert skole-hjem-samarbejde.

At vælge mellem svin og halalslagtet kød virker også som et absurd valg. Man kunne måske holde sig til det fælles: grøntsager, kylling og fisk. Så ville man også tage hensyn til CO2-udslippet.

Forbudstanken lugter af islamofobisk fis, som lugter udansk.

Svar fra Martin Henriksen:

Det er netop noget islamofobisk fis at give efter for islams krav. At være fobisk over for noget er at være bange. Jeg er ikke bange. Det er derimod Jens Raahauge, som af frygt for islam eller af frygt for ikke at være »menneskelig« nok vil tilpasse folkeskolen. Hvem er det, der er udansk? Er det da dansk, når muslimske elever og andre elever, der ikke faster, bliver chikaneret af dem, der faster? Og er det dansk, når undervisningsministeren siger ja til muslimske bønner ved morgensamling? Nej! Vi skal stå fast på det, vi er. |