Replik til Vagn Rabøl Hansen

Nej, seniorforsker Vagn Rabøl Hansen har nok ret i, at 40'ernes tankegange ikke kan klare 90'ernes udfordringer. Men det kan 60'ernes totalitært ideologisk styrede tankebindinger heller ikke, sådan som disse nu kommer til udtryk i den nye folkeskolelov, og som har været undervejs siden 1975.

Og det afsløres oven i købet i de nye undersøgelser, der i deres ærlige dysterhed tilkendes meget mere troværdighed end de tendentiøst arrangerede forsøg, Rabøl Hansen refererer til, og hvor det, der er logisk klart for enhver med lidt erfaringer med skolearbejde, gøres til intet i ideologiens højhellige navn. Og når Rabøl Hansen siger, at man i tidligere tider så helt væk fra, at eleverne var under stadig udvikling, så er det en notorisk forkert påstand.

Tidligere tider var overordentlig opmærksom på hele tiden at følge eleverne med henblik på at placere dem på rette niveau.

Og at en deling af eleverne efter boglige evner skulle være udtryk for noget primitivt viser kun med hvilken primitivitet, udelthedens fagskyende fortalere henfalder til propagandaens virkelighedsfjerne reverens for en dominerende ideologis ubønhørlige krav.

Det er i hvert fald udtryk for en ligegladhed med al den videnstilegnelse, som dagens toneangivende på det pædagogiske bjerg mener sig berettiget til at nægte eleverne.

Og om end også Rabøl Hansen indser, at de dygtige elever 'nok i en vis udstrækning' har været overset, så har han heller ikke andet at byde på i den anledning end det sædvanlige retorisk udtågede præk om den undervisningsdifferentiering, der i en udelt skole er lige så utilnærmelig for lærerne som den spraglede regnbue, og som først og fremmest lovgiverne kan vaske deres hænder i, når deres skole konstateres for dårlig.

Den undervisningsdifferentiering, der i sit væsen umuligt kan være andet end udtryk for en dyb individualisering, men som af hensyn til den repressive fællesskabsdyrkelse bare ikke må være det alligevel, og som er gjort til et princip i stedet for en metode for at sikre, at skolen aldrig får mulighed for at hæge om den enkelte elevs personlige udvikling, som det så smukt og betydningsløst hedder i lovens formål.

Vagn Madsen

Brønderslev