Regnvandsspanden i aulaen

Jeg går forbi spanden i aulaen, hvori regnvandet løber fra vinduet i taget. »Der er aldrig givet så mange penge til folkeskolen som nu«, citerer min hjerne fra Bertel Haar­der.

Ja, jeg må jo tro på det, han siger, men hvor pokker er de så blevet af. De er i hvert tilfælde ikke havnet på skolen, hvor jeg arbejder.

Der er huller i taget (de har været der flere år).

Vi bruger et engelskbogsystem i 6. og 7. klasse, der er fra før den tid, mine praktikanter gik i skole, og som vi først netop nu har penge nok til at få udskiftet.

Toiletterne er så ulækre, at eleverne prøver at undgå at bruge dem.

Vi har ét klassesæt til deling imellem tre klasser i historie.

I øvrigt har vi i år kun en historietime om ugen. Den anden time er sparet bort i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Det reducerer jo også historiebogsproblematikken. Smart (næsten alle klasser har i år fået fjernet en undervisningstime).

Specialundervisningen fik endnu et hak nedad i år.

Skolefesten er sparet væk.

En lejrskole forsvandt.

Jeg kunne nævne mange andre eksempler, hvor der ikke er resurser nok til at lave en god nok skole.

Derimod har jeg inden for det sidste år været udsat for flere umulige spørgeskemaundersøgelser udarbejdet af forskellige konsulentfirmaer. Går de penge, som Bertel Haarder omtaler, også til disse? Er de inkluderet i »resurserne til skolen«?

Eller hvor går pengene hen?

Jeg synes, jeg står som folkene ved udmundingen af floderne i Det Kaspiske Hav, hvor vandet er brugt til markvandinger og dæmninger, inden det når så langt som til havet. Og Det Kaspiske Hav tørrer ud.

Disse forhold gør selvfølgelig også noget ved arbejdsmiljøet og arbejdsglæden på skolen.

Under hullet i taget er der nu en stor plamage, for det begynder jo nogle gange at regne midt i en lektion, og så er der ingen til at finde spanden frem. Det bliver spændende at se, hvor stor plamagen bliver, før pengene når frem til tagreparationen.