Regeringens hånlige inklusionslogik

Da Folketinget stillede folkeskolen over for kravet om inklusion – at såkaldt ekskluderede elever med særlige problemer skulle tilbage til folkeskolen fra specialskolerne – hed det sig, at pengene ville følge eleven. Eleverne kom, men pengene udeblev i vidt omfang.

Regeringen har nu besluttet sig for at øge tilskuddet til friskolerne, så de på sigt kan modtage flere elever med særlige problemer. Så det vil de gøre. Måske.

For som formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, konstaterer over for Ritzau, har friskolen med den øgede bevilling fået »større mulighed for at løfte en opgave, hvis et forældrepar henvender sig med et barn med særlige behov«, men den kan også »være nødt til at sige nej til at optage en elev, fordi eleven har så særlige vanskeligheder, at det kræver ekstra økonomiske ressourcer«.

Og så kan folkeskolen beholde eleven og udgiften!

Regeringen fastslår med sin hånlige logik: Vi har ikke taget noget fra folkeskolen! Det havde ikke desto mindre givet mere mening, løftet opgaven bedre, at have tilført midler dér, hvor eleverne allerede er, men midlerne utilstrækkelige, frem for hvor de måske kommer.

Med beslutningen øger regeringen desuden asymmetrien mellem folkeskolen og friskolen på førstnævntes bekostning, så sidstnævnte kommer til at stå stærkere i kampen om eleverne.