Reformskadet minister?

Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker at "gen-kickstarte" reformen. Alene dette begreb klinger skurrende: gen-kickstarte! Meget kan man genstarte, men gen-kickstarte? Der er en talemåde, som har sin rod i praktisk erfaring: Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige.

Titanic er sunket, og selv om det skulle lykkes at hæve skuden oven vande - og det er givet at man kunne få tårnhøje billetpriser - så har tankens realisering ingen køl på vandskorpen.

Dagbladet Information har i dag (25.01.2020) en leder, der håber på, at det vil lykkes at rette op på den stort anlagte skolereform med mere tid til inklusion og flere lærere og stop for flere modsatrettede politiske krav. Men i lederens gode analyse af dårligdommene, gør skribenten for så vidt sin egne forhåbninger til den skinbarlige utopi.

For skribenten peger på, at reformen faktisk er flere reformer: den ufinancierede inklusionsreform, længere skoledage for at styrke dansk og matematik med flere timer og flere lektioner med mindre forberedelse til lærerne.

Og så nævner lederskribenten slet ikke den instrumentalisering af skolen, som overgangen fra fællesskabets undervisningsmål til individets læringsmål har bevirket. Dette er nok også en af årsagerne til det ulykkelige forhold, som nævnes i lederen: at flere forældre og lærere vælger folkeskolen fra.

Men under alle omstændigheder rummer lederens "Mens vi venter på skolereformen" kimen til et uhyggeligt syn: fem eller ti år med mere af det samme.

Nu med ministerens ord blot gen-kickstartet.

Hvorfor holder ministeren og forlispartierne (ikke en stavefejl) så stædigt fast i en fejlslagen reform, der er baseret på statistik, ensidig forskning og manglende praksiserfaring?

Måske er PRT blot en diagnose: Post Reform Traume? - som rammer dem, der er gået forrest i kampen, men blændet af solen. Og når de vender sig om, gribes de af angst for de skygger, de kaster.

Lad os dog droppe det politiske nysprog (gen-kickstarte) reformen og i fællesskab genstarte skolen.