Refleksion i Ishøj

Skulle der mon eksistere en skjult konspiration mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Ishøj Skolevæsen. KL har det for tiden med sådan uden videre at fastslå som en indiskutabel kendsgerning, at mennesker, der lader sig ansætte i folkeskolen, straks forvandles til evneløse indskrænketheder. Men i samme øjeblik de sætter sig i team, ændrer de sig lige så straks igen og bliver dybt tænksomt reflekterende menneskelige væsener. Denne nye indsigt i Vorherres skaberværk udtrykker KL på den måde, at udgangspunktet for lærernes virke skal være teamsamarbejdet og ikke den enkeltes indsats. Og Ishøjs Skolevæsen supplerer med noget, det kalder for en undersøgelse, der gør det ganske vist, at didaktisk refleksion - det vil sige overvejelser over, hvordan man i undervisningen nærmer sig de afstukne mål - kun kan finde sted i team, og ikke når den enkelte lærer gør sig sine overvejelser. For enkeltvis er de mekaniske lærerrobotter ikke i stand til at reflektere noget som helst didaktisk. Og hvorfor er de så ikke det. Fordi blandt andet KL har vedtaget, at sådan noget kan lærere bare ikke. Og så kan de altså ikke. For man skal jo rette sig efter magthaverne. Det må selv Vorherre indstille sig på. Hans skaberværk må korrigeres og på ny forkyndes, sådan som cand.pæd. Kirsten Balle gør det i Folkeskolen nummer 1/2. Og så har man oven i købet indrettet undersøgelsen sådan, at man har fået elevtilslutning til hele læsset af skolelovens umuligheder. Men det er nok, fordi undersøgelsen er udtænkt i et rigtigt reflekteringsdygtigt team.

Vagn Madsen

Brønderslev