Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

READ-projekt: Klistermærkerne driver motivationen

Min datters 0. klasse er med i kommunens READ-projekt, hvor alle elever får udleveret en taske med bøger – både til højtlæsning men også til børnenes egen læsning. For hver gang vi har læst sammen herhjemme, skal det noteres ned i en læsekontrakt – og efter ti læsninger sammen udløser det et fint klistermærke.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
27 kommentarer
25. februar 2018, kl. 23:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

27 kommentarer

Mandag efter ferien afleverede jeg min pige i deres klasselokale. Ved katederet stod en syv-otte børn klar med deres hæfte. De ventede pænt i en række på deres første klistermærke, som skulle sættes i læsekontrakten fra READ.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Min pige kiggede først på rækken og dernæst på mig. Vi havde ikke læst sammen ti gange i ferien, så hun kunne ikke stille sig i kø som den niende elev. Den morgen var det sværere at sige farvel. Jeg tænkte først, at det var fordi det var efter ferien – men da jeg vendte hjem efter arbejde fandt jeg svaret: Det manglende klistermærke!

Læsning er mere end klistermærker

Motivationen for det kommende klistermærke havde i den grad sat gang i læselysten. Sammen med bedsteforældrene havde hun efter en pasning både fået læst flere bøger seks-syv gange og dernæst selv læst en bog langt over ti gange – begejstringen ville ingen ende tage.

For mig som mor handler det om, at motivationen hos min datter er steget gevaldigt. Der skal ikke gå konkurrence i at få flest mærker hos læreren, men det er tydeligt, at det der driver hende lige nu, er det kommende Spiderman klistermærke, som pænt ligger og venter på hende i lærerens kateder.

Min anke omkring projektet kan være, at det udelukkende er belønningen, der lige nu driver min datter. Jeg ønsker ikke, at hun skal blive fanget i en konkurrence i klassen, hvor mængden af klistermærker er noget, man flasher. Derfor taler jeg herhjemme meget med min pige om, hvorfor det er vigtigt at læse i disse dage. Hvad hun egentlig skal have ud af læsetræningen.

Læsestunderne er vigtige – både for det faglige indhold, men også for den nærhed vi får med vores børn. Jeg håber, motivationen forbliver intakt – klistermærker eller ej.

27 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

READ-projekt: Klistermærkerne driver motivationen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS