Quidditch – et spil med plads til differentiering

Antal spillere:

12-30 (pr. bane)

I dag havde vi hele vores 7. årgang (3 klasser) i gang på samme tid. Vi lavede tre baner uden for og lavede en lille turnering.

Varighed:

20-40 minutter (evt. 2*10 minutter/2*20 minutter)

Baneopsætning:

Rektangulær bane og størrelsen afhænger af antallet af spillere. To mål i hver ende med forskellige point, alt efter hvilket man rammer. Fire hulahopringe placeres uden om banen. (Se vedhæftet billede af banen)

Holdopsætning:

En målmand, en søger, to baskere – de øvrige spillere skal forsøge at score point i modstanderens mål.

Desuden udpeges to dommere til at styre kampen og notere holdenes point.

Spillet har elementer fra genkendelige spil, tempoet er højt og alle elever er beskæftiget på samme tid. Mine elever er ikke anderledes end andre. Jeg ved godt, hvem der hurtigt melder sig til mere betydningsfulde roller i spillet – og hvem der mere putter sig i hjørnet. Det er lige netop dette, jeg godt kan lide ved Quiddich. Spillet indeholder så mange forskellige elementer, roller og taktiske finurligheder. Og ikke mindst ideen med at ændre på banen, boldene, antal spiller etc. ved hjælp af spilhjulets teori, giver mulighed for konstant differentiering. Der er plads til alle i spillet.

Eleverne blev solgt i dag – jeg har været det længe…

Nysgerrig? – tjek linket ud for mere info om spillet:

https://da.wikipedia.org/wiki/Quidditch