Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Professionsansvar

Dansk skolekultur.

Thorkild Thejsen
Start debatten
16. marts 2007, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tag ansvaret for undervisningen og kræv metodefriheden igen, lyder opsangen til lærerne fra professor Mads Hermansen efter at have afsluttet et stort forskningsprojekt om dansk skolekultur. Og opsangen følges op med en advarsel til befolkning og politikere: Hvis ikke lærerne får rammevilkår til at arbejde professionelt, bliver resultatet en centralt styret skole med lærere, der bare er forvaltere af materialer, som knytter an til test, indholdskanoner og centralt fastsatte forskrifter.

Folkeskolen nr. 8 2007

Det giver måske en disciplinerende skole, advarer Mads Hermansen. Men ikke en skole, hvor læring og arbejdsdisciplin er i højsædet. Og ikke en faglig skole, lyder hans konklusion.

Jamen, det er jo præcis det, vi har sagt hele tiden, vil mange lærere sikkert sige. Men inden man får lænet sig alt for selvtilfreds tilbage, bør opsangen og kritikken med ind i snakken. Forskningsprojektet Dansk Skolekultur har været fire år undervejs og inddraget 210 skoler, 230 lærere og 5.000 elever. Og det peger også på svagheder og problemer, som lærere og ledere må tage alvorligt. Men til forskel fra så mange andre gange er kritikken både loyal og konstruktiv. Det handler ikke om »ansvar for egen læring« eller ensidig »faglig opstramning«. Der er hverken brug for faglig stopfodring eller classroom management som adfærdsregulering. Det handler der­imod om professionsansvar, siger Mads Hermansen og hans forskerteam. Der er brug for en struktureret undervisning, der involverer eleverne aktivt og sikrer en demokratisk samtale. Den gode lærer er en didaktiker, der tager ansvar for undervisningen og arbejder sammen med sine kolleger. En undervisning, som giver eleverne tro på og lyst til at lære. Og som giver dem faglige angrebsteknikker til at lære på et stadig højere niveau. Og kritikerne viser oven i købet, hvordan man kan få gang i det, de kalder »skolens gode cirkler«. Den dialog må lærere og ledere gå ind i. Og politikerne må give dem rammerne til det.

-th

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professionsansvar

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS