Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Professionelle lærere afviser kvalitetsforringelser

Elevplaner.

Lotte Lange
Start debatten
4. april 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mens lærerne på mange af landets skoler reagerer på, at den tid, de har til at udarbejde elevplaner, ikke gør det muligt at udføre arbejdet professionelt forsvarligt, udtrykker Bertel Haarder forundring, mens landets statsminister til medierne måbende udtrykker forbløffelse over lærernes udmelding. Efter Anders Fogh Rasmussens anskuelse må lærerne have rigelig tid til at skrive det ned, de ved i forvejen. Hvor skulle problemet være, når hele to tredjedele af lærernes arbejdstid bruges til andre aktiviteter, mens kun en tredjedel bruges til undervisning. Efter den salve fra statsministeren kan vi føje endnu et eksempel til bunken af arrogante, nedsættende og ikke mindst misvisende udtalelser om lærerne og deres arbejdssituation.

Folkeskolen nr. 11 2007

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

På Undervisningsministeriets hjemmeside har man også gjort sig umage for at afvise kritikken af, at der skulle være problemer med at få tid til nye arbejdsopgaver. Det sker ved en gennemgang at lærernes arbejdstid opgjort i procenter. Men det er gennemsnitstal, som ikke i sig selv siger noget om den enkelte lærers vilkår. Og så er ferieafviklingen indeholdt i regnestykket. På den måde kommer 706 undervisningstimer til at svare til 36,7 procent. Det rette udgangspunkt er 1.680 timer - den reelle arbejdstid uden ferie - og så er procenten 42,02!

Om den virkelige virkelighed havde fået Anders Fogh til at fastholde, at lærerne underviser en tredjedel af deres arbejdstid, skal jeg lade være usagt. Men at statsministeren og hans ligemænd giver udtryk for, at den tid, lærerne bruger på de øvrige arbejdsopgaver, der følger med og er knyttet til undervisningen, så at sige er ligegyldig, får regeringens profileringsprojekt, kvalitetsreformen, til for alvor at klinge hult. Folk får ikke mere kvalitet, de skal bare tro, de gør det! Opium for folket anno 2007.

På baggrund af en fællesskrivelse fra DLF og KL om elevplaner understreger Haarder på Undervisningsministeriets hjemmeside, at KL har vurderet, at lærerne ikke har brug for mere tid til elevplaner, end de allerede har. Men det er der overhovedet ikke belæg for. Udtalelsen handler præcis om nødvendigheden af at finde ud af, hvor tiden til arbejdet skal komme fra. Hvis tiden til elevplansarbejdet for eksempel betyder en foræl­drekonsultation mindre eller færre efteruddannelsestimer til lærerne, vil jeg nægte, at der er tale om kvalitetsforbedringer.

At professionelle lærere er imod kvalitetsforringelser, burde tages alvorligt af enhver politiker, der taler for bedre kvalitet.

»Efter den salve fra statsministeren kan vi føje endnu et eksempel til bunken af arrogante, nedsættende og ikke mindst misvisende udtalelser om lærerne og deres arbejdssituation«

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professionelle lærere afviser kvalitetsforringelser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS