Professionel dømmekraft - lærerens uvurderlige kompas...

Som moderne institution repræsenterer folkeskolen en særdeles kompleks pædagogisk praksis. Skolens hverdag og undervisning er karakteriseret ved diversitet, konflikthåndtering, pluralitet, inklusion, trivsel og faglig fokus. Mangfoldigheden i lærerarbejdet betyder, at læreren i løbet af en undervisning (skoledag) skal træffe en lang række faglige, sociale og personlige situationsbestemte afgørelser. Disse forskellige og virkelige situationer fremtræder hver især som et uomgængeligt faktum ved lærergerningen. Og alle er de behæftet med diverse skøn, vurderinger, refleksioner og handlinger i hensynet til den enkelte og i hensynet til fællesskabet. Det efterlader læreren i dilemmaer, usikkerhed og tvivl i spørgsmålet om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i den konkrete oplevede situation. Men hvem skal hjælpe, guide og gøre læreren i stand til at udøve et kvalificeret professionsrettet skøn i det pædagogiske øjeblik? Mit bud er en professionel dømmekraft…

Professionel dømmekraft hviler på et fundament af etik, viden og erfaring, og udmærker sig ved at være et vellykket møde mellem rationalitet og indlevelse. Ydermere næres den professionelle dømmekraft af lærerens autonomi, refleksion og kritisk stillingtagen. Det er derfor helt afgørende og nødvendigt, at læreren tør tænke selvstændigt og har modet til at træffe ”de rigtige” beslutninger i en travl skolehverdag. Lærens frihed, autonomi og selvstændighed er dog voldsomt udfordret af en generel teknologiseret uddannelsesforståelse, der hylder målbarhed, evidens, test og effektivitet. Noget kunne tyde på, at omtalte diskurs langsomt er med til at erodere den refleksive og kritisk tænkende didaktiker (lærer), og det er undergravende for en professionel dømmekraft og dermed lærerens handlemuligheder. Det kan vi ikke være bekendt, når vi ser på den substantielle kompleksitet, som er folkeskolens og dermed lærerfagets præmis i dag!