Prøven er den velforberedte elevs fest

I de sidste ti år er stort set alle prøver i folkeskolen lavet om. I ”gamle” dag gik man ind og trak en tekst, man skulle analysere og fortolke, eller tre kilder og tre spørgsmål der skulle besvares. Man havde 40 minutter til at forberede sig og ca. et kvarter at fremlægge i.

I dag har man mellem en og to måneders forberedelse. Man trækker et område, og bestemmer derefter selv, hvilken tekst eller hvilken problemstilling og kilder, man vil op i. Det er da ikke så mærkeligt, at vi ser flere 12-taller. Bruger man tiden fornuftigt, og har man mulighed for at øve med nogen, kan man alt andet lige klare sig rigtig godt til prøven.

Det ekstemporale element

Kulturfagene rummer stadig et ekstemporalt element i form af tre ukendte spørgsmål. Disse skal pege ud i bredden af pensum. Her kræver det naturligvis, at man har fulgt med i løbet af året og har notater til at støtte sig til i forberedelsen.

Hvad er det, vi vil prøve eleverne i?

I stedet for at se på skalaen, skulle man måske se på, hvad det er, vi ønsker at prøve eleverne i. Er det deres paratviden? Er det deres evner til at forberede en fremlæggelse? Er det deres evner til at se sammenhænge? Er det deres evner til at finde de rigtige kilder og fortolke disse?

Som prøverne er lige nu, er der lagt op til, at de velforberedte elever kan feste – og det skal de have lov til. De gør nemlig lige præcis det, de nuværende prøver siger, de skal.