Meget kan der nok siges om Macron, der både er litterær, taler engelsk og er utrolig glad for EU. Macron gør sig også anstrengelser, ihvertfald i retorikken, for at gøre noget ved ligestillingen. Der var vist endda en lov på vej i Frankrig, der forbød sex-chikane! Hvordan den lov så skulle håndhæves svæver vist lidt i det uvisse. Hvorvidt Macron også er med på ligestillingen i det franske sprog?
"Inklusivt fransk" er der lærere i Frankrig, der plæderer for. Kvinden skal inkluderes i lige så høj grad i sproget som manden. (Den franskkyndige ved, at hankøn altid vinder over hunkøn på den måde, at omtales en gruppe mennesker af begge køn, er det korrekte fransk at bruge hankønsformen). Grunden til !inklusivt fransk" er ikke af hensyn til sproget men af hensyn til ligestillingen, mender lærerne. Den galante franske mand holder døren for kvinden og lader hende gå ind først, men i sproget er det manden først. Det er ikke godt for eleverne at få en forestilling om, at hankøn er mere værd end hunkøn - at det ene køn dominerer det andet.
En lidt pudsig (og lærerig) ting for os danskere, der skal lære sprog og er vant til fælleskøn. Kønnenes kamp i sproget! Mine elever påpeger også at det er "strengt" og "mandschauvinistisk" at det er sådan på fransk, men samtidig en god lektion i og spørgsmål til om det er sproget, der skaber vores verden eller omvendt.
Sproglig debat er altid interessant. Vi har den også her til lands med jævne mellemrum. For franskmændene, der er utrolig stolte af deres sprog, er sindene sat lidt i kog med "inklusivt fransk".
Nogle humoristiske fortalere for "inklusivt fransk" mener, at det må være nemt nok at tilføje et "e" (der repræsenterer kvinden) men hvad med de ord, der skal "maskuliniseres"? F.eks. commère? eller pétasse?
Det er også den progressive og (vistnok) populære præsident Macron, der skal vise vejen mod ligestilling og vise sin stab frem som vistnok er en god blanding af han- og hunkøn.
Der er galla og stjernestøv på TV.
Præsidenten, sproget og ligestillingen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.