Postnummeret og den sociale arv

Det har for nylig vakt opmærksomhed, at forskellige kommuner har forskellig gymnasiefrekvens, og endog at der inden for den samme kommune er forskelle. Dette fremgik af flere artikler i Jyllands-Posten, som igen bygger på tal fra Danmarks Statistik.

'Sat i skammekrogen' lød en af flere overskrifter, men det er et åbent spørgsmål, hvem der skulle skamme sig.

Begrebet 'højere' i forbindelse med uddannelse bygger på den fordrejede og elitære holdning hos Jyllands-Posten og hos mange unges forældre, at det er højere/finere at gå i gymnasiet og på højere læreanstalter end at blive håndværker.

Danmark fik i 1999 en stor international pris for at have 'verdens bedste erhvervsuddannelsessystem'. Og den nye erhvervsuddannelse er trods en række startproblemer fortsat helt oppe internationalt.

Sammenhængen mellem postnummeret og det højere uddannelsesvalg tyder på, at højtuddannede forældres børn enten frivilligt eller med voksenhjælp er blevet opdraget eller styrkes i nogle fordomme, som hører fortiden til.

Det er snarere en skam for Hjalte fra Holte, at han end ikke overvejer en erhvervsuddannelse, som på samme tid kan give ham både erhvervs- og studiekompetence; og at Rikke fra Risskov vælger tre år med bøger frem for at vælge fire år med bøger, materialer, levende praktik, tværfaglighed, gode kammerater fra andre sociale lag.

Kære forældre, kære unge, kære Jyllands-Posten og kære Danmarks Lærerforening. Prøv igen. Danmarks velstand (Lego/Danfoss/Grundfos/me-dicinalindustrien/landbruget) bygger på vores høje praktiske/teoretiske uddannelsesniveau, der skabte igangsættere og svendebrevsingeniører, som kunne kombinere håndens og åndens arbejde.

Erhvervsuddannelse er en ligeværdig ungdomsuddannelse og betydelig mere fremtidsrettet og new economy end mange 'højere', men brødløse akademiske uddannelser.

Benny Wielandt

formand for FUETS (Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere på Tekniske Skoler) Farum