Politisk sandhedstest

På folkeskolen.dk/Pisa 4. januar fik jeg mulighed for at redegøre for Pisa 2003-undersøgelsen og undervisningsministerens reaktion via hendes pressemeddelelse 6. december 2004. Læs også artiklen »Pisa 2003-undersøgelsen: Hvad nu?«

Ministeren svarede på dette indlæg med »Ingen fejl i ministeriet« i Folkeskolen nummer 3. Dette indlæg kommenterede jeg i bladet ugen efter med »Handling foretrækkes på oplyst grundlag«.

Årsagen til dette indlæg er, at ministeren i sit indlæg hævdede: »Jeg har aldrig påstået, at der er belæg i Pisa for at indføre flere test. Dels fordi Pisa primært dokumenterer nogle problemer, som det dernæst er et politisk spørgsmål at vurdere, hvordan der skal følges op på, dels fordi der i Pisa er gennemført en analyse, som viser, at brugen af test ikke har nogen målbar indflydelse på de faglige resultater hos eleverne hverken positivt eller negativt«.

Dette var jo tilsyneladende en klar udmelding, der imidlertid blot kunne forøge forundringen over indholdet i pressemeddelelsen 6. december.

Denne forundring bliver ikke mindre, hvis man læser forsiden af Berlingske Tidende fra 13. januar 2005. Her er ministeren citeret for følgende: »Evaluering i form af standardiserede test er helt nødvendig i denne sammenhæng. Tallene bekræfter blot, hvad den nationale Pisa-undersøgelse viste for nylig, at der er behov for test, og at der er behov for mere efteruddannelse af lærerne. Testene vil få afgørende betydning for at opsamle de svage elever«.

Sammenholdes disse to udsagn, kan der tilsyneladende kun konkluderes, at det enten ikke var rigtigt, hvad undervisningsministeren fik publiceret 21. januar 2005, eller at hun helt har skiftet standpunkt endog meget hurtigt.

Ovenstående kunne give anledning til, at det måske var en god idé at indføre sandhedstest i det politiske liv.