Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Politisk kontrol

Astrid Schjødt Pedersen
Start debatten
1. februar 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Folkeskolen nummer 4 sætter Torben Thomsen, Aars, spørgsmålstegn ved de valgte initiativer i forbindelse med Udviklingsprojektet og problematiserer Dafolos ambitionsniveau om, 'at det enkelte medlem kom i centrum for udviklingen og forandringen af DLF'.

Folkeskolen nr. 05 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kongressen besluttede, at der skulle medvirke ekstern bistand til Udviklingsprojektet, der skulle uvildige folk til at kigge på organisationen for ikke at risikere, at man 'satte ræven til at vogte gæs'.

Hovedstyrelsen valgte Dafolo A/S, fordi man vurderede, at firmaet kunne løse opgaven. Den opgave er Dafolo i færd med at løse. Nogle af initiativerne er medlemmerne blevet konfronteret med i form af indstik og nyhedsbreve i Folkeskolen, postkort, der skulle give mulighed for at skrive sin egen og ærlige mening, kreds- og skolemøder for medlemmer om foreningens fremtid og senest spørgeskemaet udsendt via Folkeskolen. Andre initiativer er ikke synlige for alle, eksempelvis Dafolos deltagelse i en lang række møder og interview med almindelige medlemmer over det ganske land.

Der er således mangeartede initiativer, der relaterer sig til almindelige medlemmer.

Opgaven, Dafolo skal løse, drejer sig også om at se på foreningens sagsbehandlende opbygning og samspillet mellem det centrale og det decentrale led. Det er nødvendigt at tale med de parter, der er impliceret i det. Der er ikke tale om, at der er udpeget 'særligt systembevarende grupper'.

Postkortundersøgelsen skal ses som én brik i et stort puslespil. Ingen af disse brikker vil give svaret alene, men tilsammen skal de mange initiativer give et billede. Når Dafolo har færdigbehandlet postkortene, vil resultatet indgå i diskussionen om Udviklingsprojektet på hovedstyrelsesmødet i februar.

Torben Thomsen spørger, om den politiske kontrol har svigtet, og henviser til et tidligere svar til ham. Helt nøjagtigt svarede jeg i Folkeskolen nummer 40/2000, at 'jeg skal ikke gå ind i Dafolos forskellige metoder. De er valgt og vurderet ud fra deres professionelle synspunkt. . .'. Det er stadig udgangspunktet for projektet. Medlemmerne er vist godt tjent med, at vi ikke i de styrende organer bestemmer, hvad et uvildigt firma spørger om, og hvordan det vælger at kommunikere.

Som formand for Udviklingsprojektet er det min opgave at være med til at sikre, at det, der er besluttet af kongressen, bliver taget alvorligt, herunder uvildigheden.

Jeg har ingen grund til at betvivle, at firmaet leverer den lovede vare.

I forbindelse med projektet deltager jeg i mange møder med medlemmer og tillidsfolk rundt omkring i landet. På de møder er udgangspunktet for diskussionerne de oplevelser, deltagerne kommer med fra hverdagen.

På grundlag af inddragelse af medlemmer, tillidsvalgte og ansatte og på baggrund af de anbefalinger, vi får, bliver det vores opgave som hovedstyrelse og kongres at tage det politiske ansvar og løse opgaverne og indrette organisationen, så vi kan være en god fagforening for medlemmerne. Det ansvar er vores, ikke et eksternt firmas.

Astrid Schjødt Pedersen

formand for Udviklingsprojektet

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Politisk kontrol

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS