Politisk gangster

Som folkeskolelærer undrer jeg mig over det ensidigt flatterende 60-års portræt, Politiken tegnede af KL-formand Erik Nielsen d. 17/7.

Og jeg står helt uforstående over for, at avisen uden nogen kritisk perspektivering lader finansminister Bjarne Corydon skamrose sin makker i KL's lockout af lærerne som »en bundsolid og troværdig politiker … som ikke går efter polemik, men løsninger«.

Sådan kender jeg ikke Erik Nielsen.

For mig er han KL-formanden, der fabrikerede ukorrekte oplysninger om lærernes arbejdstid, og på grundlag af disse orkestrerede en løgnagtig og perfid smædekampagne uden fortilfælde i dansk politisk historie.

Og han er manden, der i Deadline, voldsomt presset af studievært Martin Krasnik, patetisk fastholdt, at løgnene var fakta.

KL's kampagne var ikke kun en arbejdsgivers kamp mod sine medarbejdere. Den var en offentlig myndigheds systematiske stigmatisering af en gruppe borgere i den erklærede hensigt at undergrave gruppens omdømme for at lette gennemførelsen af et planlagt, radikalt politisk anslag mod dens arbejdsforhold.

Eller som KL's kommunikationschef, Line Aarsland, udtrykte det: »KL har gennem de seneste to år arbejdet med strategisk, politisk kommunikation med to klare mål: At danskerne ved, at lærerne har nogle særrettigheder, som ingen andre faggrupper har. At sikre opbakning til at ændre arbejdstidsreglerne.«

Det er fundamentalt i et demokrati, at borgerne kan stole ubetinget på oplysninger fra offentlige myndigheder, statslige som kommunale. Det er også fundamentalt, at offentlige myndigheder giver borgerne en fair og respektfuld behandling på et oplyst grundlag.

Med KL's kampagne har Erik Nielsen på det skammeligste tilsidesat disse fundamentale demokratiske principper. Som aftalepart lå KL inde med alle fakta vedrørende lærernes forhold, men valgte alligevel løgn og manipulation i den bevidste hensigt at vildlede befolkningen.

KL hentede ikke sin kampagne i den demokratiske værktøjskasse, men i den fascistiske. Når en ikke-demokratisk myndighed skal have skovlen under en gruppe borgere, forbereder den overgrebet gennem en fornedrende og ekskluderende mediehetz, der har det dobbelte formål at flytte holdninger og skabe utryghed i resten af befolkningen, så overgrebet kan gennemføres med minimal offentlig modstand.

For Bjarne Corydon er Erik Nielsen måske en politisk hædersmand. For et halvt hundrede tusind lærere er han en politisk gangster.