Pjæk - er det eleverne der mangler?

I en folkeskole, hvor fokus er skiftet fra få lærer til faglærer møder jeg rigtig mange elever. Nogle år har jeg haft 250 forskellige elever i løbet af en almindelig undervisningsuge. Derfor har jeg altid ført fraværslister, for de klasser eller hold, jeg har arbejdet med. Jeg skelner ikke mellem lovligt eller ulovligt fravær - jeg konstaterer blot om eleverne er i lokalet eller ej. I min optik er det ligegyldigt om fraværet skyldes pjæk, en frisørtid eller en skitur i uge 9 med familien. Resultatet er det samme - eleven er ikke i lokalet og har således ikke mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Jeg må som præmis antage, at den levende undervisning i skolen er så betydningsfuld, at der er noget eleverne ikke får lært, når de ikke møder op til undervisningen.

Det er min erfaring, at elevfraværet er tiltaget de sidste 10 år. Det er naturligvis kun sket, fordi det har kunnet ladet sig gøre. Eller sagt mere direkte, ”Hvorfor er der ikke grebet ind overfor elevernes voksende fravær?”

Jeg har talt med elever med meget fravær, kontaktet deres forældre og udtrykt min bekymring. I særlige tilfælde har jeg skrevet underretninger, men det har ikke ændret meget på elevfremmødet.

Det der sker i skolen, er ikke så vigtigt, at det ikke kan vige for en badeferie i Thailand. ”Vi følger med på ugeplanen, og sørger for at få lavet lektierne” forklarer forældrene, når jeg konfronterer dem med min holdning til at holde en ekstra uges ferie. Forældre der udtaler sig således, har ikke helt forstået, at dagsordenen i skolen indeholder meget mere, end det de kan læse sig til i fagenes fælles forenklede mål.

Heldigvis er det ikke alt fravær, der skyldes familieferie i utide. Nogle elever beslutter sig for, at Fysik/kemi er svært og opgiver derfor at lære det. De allermest uheldige af de elever har en eller flere forældre, der bakker dem op i deres synspunkt, måske kan de trøste med ” Jeg forstod heller ikke noget i Fysik/kemi-timerne” Så har de nærmest legaliseret elevernes fravær.

Jeg kan godt forstå at det kan være svært at fastholde en høj motivation i alle fag, men undervisningen i folkeskolen er en grunduddannelse, altså en forudsætning for at kunne tage aktiv del i det omkringliggende samfund. Derfor må udgangspunktet for undervisningen være, at al undervisning er vigtig, og det gælder om at gøre sig umage, så man kan lære mest muligt. Det giver det bedste udgangspunkt for den læring, der skal finde sted efter folkeskolen.

Eleverne i folkeskolen kan aldrig have ansvaret for egen læring - de kan have et medansvar, men det må være skole og forældre, der sammen har det endelige ansvar. Derfor er det også de to parter, der sammen skal arbejde på at styrke elevernes motivation for læring.

Spørgsmålet bliver ikke om eleverne har for meget fravær. Spørgsmålet er, hvordan skolen igen får skabt en fortælling om vigtigheden af, at møde op hver dag og gøre sig umage, både så elever og ikke mindst deres forældre forstår det.