PISA tryller med tallene

Hvorfor bliver PISA-resultaterne ikke bedre? Årsagen kan ligge i den måde PISA vælger de elever, der skal deltage i undersøgelserne i Danmark. Det er noget, man kan læse i PISAs egne rapporter.

”I Danmark har man i PISA 2012 valgt, som en national option, at lave en oversampling af elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Det gjorde man også i PISA 2009. Det betyder, at man i Danmark har udvalgt flere skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, og at man på de deltagende skoler har udtrukket flere elever med anden etnisk baggrund end dansk. En efterfølgende vægtning af data sørger for, at data alligevel er repræsentative for populationen af 15-årige under uddannelse.” PISA 2012

Oversamplingen i PISA-undersøgelserne i 2009 og 2012 betød, at elever fra skoler med mindst 33 % tosprogede var markant overrepræsenterede. 5,7 % af landets 15-årige går på en skole med så mange tosprogede, men i PISA 2012 var 24.2 % af de elever der gennemførte testen, fra denne type skole.

Oversamplingen betød også, at elever fra skoler med under 10 % tosprogede var markant underrepræsenterede. 75 % af landets 15-årige går på en skole med meget få tosprogede, men i PISA 2012 var kun 45,3 % af de elever, der gennemførte testen, fra denne type skole

Når sammensætningen af de deltagende elever i PISA på ingen måde afspejler befolkningssammensætningen, har det været nødvendigt at bygge det danske PISA-resultat på vægtede data. Men statistisk forskning viser, at der ikke eksisterer sikre sammenhænge mellem elevers socioøkonomiske status og deres skoleresultater. Socioøkonomiske beregninger vil være præget af fejlskøn målt på testresultater.

I et gruppedynamisk perspektiv må man tilmed regne med, at eleverne er påvirkede af hinanden i testsituationen. Eleverne præstation kan være påvirket af, at var stærk overrepræsentation af elever med anden baggrund end dansk ved testene - selv på skoler med ganske få indvandrerbørn.

Skal det politiske Danmark kunne have tillid til PISA som international måleredskab for folkeskolen, så er det afgørende vigtigt, at PISA fastholder samme testbetingelser ved alle målinger.

PISA har alt for stor politisk bevågenhed til, at der må kunne sås tvivl om deres statistiske metoder. Det er ganske uansvarligt at bygge PISA resultatet på vægtede resultater, hvormed man risikerer, at statistisk taltrylleri afgør Danmarks resultatet.

Når det danske PISA konsortium beslutter, at sammensætningen af de deltagende elever i PISA på ingen måde skal afspejle befolkningssammensætningen, så er der tale om en uklog beslutning. Det må være muligt at forske i tosprogedes skoleresultater på anden vis, uden at koble denne forskning sammen med PISA-undersøgelserne og hermed sætte PISAs validitet over styr.