Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Pensum er selvfølgelig også vigtigt

Her gik jeg rundt og troede, eleverne i udskolingen var bekymrede over, om de fagligt ville kunne klare opgaverne til deres terminsprøver. Men, eleverne har en hel del flere dagsordener og overlevelsesstrategier end vi lærere måske er opmærksomme på.

Søs Prehn
4 kommentarer
26. november 2020, kl. 14:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

For eksempel overhørte jeg for nylig de råd, eleverne i 9. klasse udvekslede med hinanden. De fortalte, at de skulle skrive et andet navn end deres eget på den skriftlige opgave i dansk, fordi censor kunne være racist, så kunne det trække ned, hvis du hed noget ”fremmed”. Eller hvis de nu havde samme efternavn som en kendt person, så kunne det enten trække op eller ned, afhængigt af om censor sympatiserer med vedkommende eller ej. Her brugte de som eksempel navnet Paludan. Undervisningsministeriet opfordrer ganske vidst til at anonymisere elevens opgave, men det virker som om hensigten bliver misforstået blandt eleverne.

Jeg har undervist elever med anden etnisk baggrund end dansk i mange år, og jeg har et et ønske om at give dem og deres forældre en stemme i den offentlige debat, for det kan være svært for mange at få et deres nysgerrige spørgsmål og holdning til skolen igennem til medierne. Forældrene er velformulerede, men har ikke altid sproget til med at nuancere debatten - bare kommunikationen over Aula kan være en udfordring. Mine indlæg er baseret på den virkelighed, jeg oplever i skolerne til hverdag, men tolkningerne står selvfølgelig helt for egen regning.

En anden gruppe elever sad og grinede af, hvor nemt det er at snyde til eksamen. De fortalte om, hvor nemt man kan lave air-drop med sig selv ved at have en mobil i tasken. Der er jo ikke nogen der tjekker, hvad du har i den, så det er nemt at medbringe en vens telefon - eller bare aflevere en aflagt til eksamensvagten og have den gode i tasken. En anden god metode er at skrue helt ned for lysstyrken på pc´en, når du googler noget. Det kan eksamensvagten ikke se. Sidste trick er at have en Mac i stedet for en skolecomputer. På den kan lærer og censor ikke se, hvilke sider eleven har besøgt under prøven eller hvilke livliner, de benytter.

Jeg gik i folkeskolen lysår inden nettet. Vi snød da også ved at låne noter fra hinanden. Mit mest tossede forsøg på at lykkes med at bestå en fysik eksamen, var da jeg smuglede en klassekammerat med ind i forberedelsen. Set i bakspejlet torskedumt, men vi havde en fest og jeg husker det som min karakter faldt fuldstændigt som fortjent.

Selvom man er bevidst om, at det kan medføre udvisning, gør man åbenbart bare pænt dumme ting alligevel og går den så går den - og de mere kloge narrer de mindre kloge. Spørgsmålet er bare, hvem de kloge egentlig er?

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pensum er selvfølgelig også vigtigt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS