Pensionistkrav Overenskomst 2002

Kommentar til DLF-konsulent Troels Østergårds artikel om pensionskravene i Folkeskolen nummer 34.

Afsnittet 'Bedre pension, til tjenestemænd' slutter desværre med bemærkningen: at tjenestemandspensionen kunne også sikres ved at reguleres på samme måde som de sociale pensioner, der satsreguleres efter beregninger, som har udspring i løn- og prisudvikling. Forkert: Satsreguleringens beregningsgrundlag hviler kunpå Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for det private arbejdsmarked og ikke på prisudviklingen.

Nogle kendsgerninger om satsreguleringen baseret på en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen, marts 1997:

- Satsreguleringen fastsættes ud fra lønudviklingen med to års forsinkelse.

- Hvert år afsættes 0,3 procent - et milliardbeløb - til nye sociale initiativer, finansieret af blandt andre folkepensionister.

- Satsreguleringen reduceres med den del af lønnen, som afsættes til øgede arbejdsmarkedspensioner.

Bladet udtaler om satsreguleringen:

'Næsten ukendt lov har på få år skabt milliardbesparelser uden offentlig debat'. 'En meget teknisk lov, som stille og roligt ændrer det danske samfunds fordelingsprofil'. 'Folkepensionister og tilsvarende grupper taber terræn i indkomstudviklingen'.

I øvrigt er beregningsgrundlaget for satsreguleringen blevet anfægtet af pensionisten H.P. Scharla Nielsen, som har fået fri proces i en kommende retssag mod finansministeren.

Satsreguleringen som alternativ kastes nu i sidste øjeblik ind i overenskomstdebatten og kan se så tilforladelig ud, men den er i virkeligheden en bombe under de krav om lige udvikling af løn og pension, som DLF gentagne gange har stillet til overenskomsten.

Hvordan skal medlemmerne, aktive som pensionerede tjenestemænd, på en seriøs måde kunne tage stilling til dette nyligt fremsatte forslag, når der på intet tidspunkt er fremkommet oplysninger om satsregulering af blandt andet folkepension og heller ikke om konsekvenserne af en satsregulering af tjenestemandspensionen i sammenligning med den nuværende regulering.

På baggrund af ovenstående kan jeg kun anbefale, at medlemsdebatten betragter dette uheldige 'alternativ' i satsreguleringen som værende en letsindig lapsus og i stedet for koncentreres om det, som DLF i 'Medlemsdebat Overenskomst 2002' skriver: 'Det skal sikres, at tjenestemandspensionen har samme udvikling som hele lønnen'.

Det vil sige, at der ud over de generelle lønstigninger også medregnes den del af rammen, der anvendes til andre lønformål. Det er i mine øjne forsvarlig foreningspolitik

Elisabeth Jønch-Sørensen

delegeret, fraktion 4, Vanløse

Svar

Artiklen lægger op til en medlemsdiskussion om pensionsspørgsmål og indeholder de emner og synspunkter, som er udsendt fra hovedstyrelsen til medlemsdebatten. I en sådan diskussion er det foreningens opfattelse, at alle nuancer bør indgå. Derfor oplyses der også om, at en regulering af tjenestemandspensionen kan ske via satsreguleringsprocenten. Da tjenestemandspensionen ikke er en social pension, skal der selvfølgelig ikke være et fradrag på 0,3 procent. Det er kongressen, der fastlægger de endelige krav, der derefter koordineres med de øvrige lønmodtagerorganisationer på det statslige og kommunale arbejdsmarked.

Troels Østergård

konsulent i DLF