Pensionisterne og undersøgelsen

Hvordan kan det mon være, at det er så vigtigt i DLF-sammenhæng at få slået fast, at pensionisterne er tilfredse, mest tilfredse, ja simpelthen suverænt mest tilfredse? Af medlemsundersøgelsen fremgår det, at man med lige så god ret kan udlede det modsatte.

Se for eksempel side 39. Af blokdiagrammet fremgår det, at ved den sidste af afstemningerne i 1995 stemte 25 procent af alle over 67 år nej til resultatet, mens 13 procent stemte ja, hvilket vil sige, at 87 procent af alle pensionisterne syntes, at resultatet var så dårligt, at de ikke ønskede at sige god for det. Sagt på en anden måde: 65,8 procent af de afgivne pensioniststemmer var nej-stemmer. De tilsvarende tal for de andre grupper er: Op til 34 år kun 52,8 procent, 35-44 år 68,4 procent og fra 50-66 år 60,5 procent.

For mig at se viser tallene, at pensionisterne var næstmest utilfredse.

Man kan på tilsvarende måde se på holdningen til decentral løn (lokal løn med mere), som den blev gennemført i 1995, men det vil nok føre for vidt.

Nu må man ikke tro, at jeg har taget de spørgsmål frem, der lige netop understøtter min egen holdning. Faktisk har jeg med mine eksempler berørt praktisk talt alt det, der har med pensionister at gøre i medlemsundersøgelsen. Måske bør man bebrejde Bysted Kommunikation A/S, at de ikke har stillet nogle relevante spørgsmål til pensionisterne, sørget for nogle samtalegrupper som hos de aktive og noget, der svarede til projekt lærerværelse.

Men jeg indledte dette indlæg med at spørge, hvorfor det var så vigtigt i DLF-sammenhæng at få slået fast, at pensionisterne var åh så tilfredse.

Jeg kan med min bedste vilje kun give én forklaring: Hvis man bare kan få banket ind i hovedet på medlemmerne, at vi pensionister er noget så tilfredse, behøver man ikke bruge ret mange kræfter på os.

Man kan så fortsætte i samme skure som tilforn.

Finn Andersen

Herlev