Passer Matematik til ungdomskulturen ?

Matematikfaget udvikler sig konstant, ja og hurtigt. Nye krav, nye mål og nye måder at arbejde på. Sjældent når ting at rodfæste sig ude i klasselokalet før nye og mere eller mindre "smarte" tiltag kommer på banen. Man fristes til at sige at matematikfaget er en del af "zapperkulturen". Men er faget blevet overfladisk ? I den forstand passer det vel egentligt godt sammen med de unge i folkeskolens overbygning. Men er de unge overfladiske ? Der synes at være en tendens til en vis overfladiskhed hos de unge. Der kæmpes ikke som gjaldt det liv og død, når matematikken driller og den unge ikke helt fattede hvad der foregik. "Jeg forstod ikke det her algebra-værk - men pyt, jeg checker lige min snapchat. Det er vigtigere". Dette indlæg skrives fordi det er nødvendigt. Det skrives fordi der efter min mening er alt for lidt fokus på de unge. Når undervisningen ikke lykkes, drejes fokus lynsnart på læreren og der søges straks efter hvad læreren gjorde galt. Alt for sjældent bringes den unge ind i spotlightet. Der skal kæmpes ! Men alt for ofte er dette ikke virkeligheden. Der zappes videre til næste emne og, ja jeg fangede ikke helt hvad der skete, men det går nok. Spøger du så "hvad tror du der skal gøres ?" er svaret umiddelbart FISK. Det er tydeligt at en stor del af ansvaret ligger hos forældrene. Indstillingen stammer jo ofte hjemmefea. Jeg mener også for mange forældre for let melder hus forbi. De giver udtryk for at matematikken er for svær og derfor er det udelukkende skolens opgave at lære deres barn matematik. Den køber jeg bare ikke !. Forældrene skal på banen og sammen med deres barn kigge undrende på matematikken og i fællesskab opdage nye ting. Få en dialog. Bare være sammen. Det er da et sted at starte. Oplæg oprettet - check.