Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Papirvælde

Anders Bondo Christensen
Anders Bondo Christensen
Anders Christensen
Start debatten
7. december 2011, kl. 01:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg undrer mig, sammen med en meget stor skare af andre kolleger, over, at DLF mener, at vi har behov for at udsende så massive mænger af papirhæfter til alle medlemmer.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er et urimeligt resursespild, som fuldstændigt underminerer billedet af, at DLF skal repræsentere en moderne lærerstand og undervisningskultur. Jeg har ikke kendskab til andre foreninger, som spilder så store resurser eller udsender så mange blade, hvoraf en meget stor del er overflødigt fyld af reklamer og andet gedemarked. Noget andet er, og det er sikkert ikke den fulde sandhed, at det lugter af, at der er en lang række interesser i projektet. Hvem har økonomisk interesse i at udsende disse blade?

Vi ønsker også at fremstå ansvarlige og visionære. Hvor er det miljørigtige i at bombe medlemmerne med store, tykke favemagasiner, som alle skal transporteres, trykkes, destrueres eller genbruges? Jeg mener, at det er i alle medlemmers interesse udelukkende at modtage »bladene« som mail. Det er for eksempel allerede implementeret i forsvaret. Vi kan endnu nå at fremstå som en af de foreninger, der er med på »beatet«, ved at afvikle denne absurde stenalderkultur.

Jeg mener, at det er absolut nødvendigt at få denne debat frem også i bladet - vel vidende at det vil møde modstand blandt interesseparterne. Men er meningen med medlemsblade ikke netop at have debat? Jeg tror, at der blandt medlemmerne vil være en massiv opbakning til ikke at spilde disse resurser fremover. Vi er nok mange, der foretrækker, at foreningen bruger sine midler på medlemmernes og ikke trykkeriernes interesser, samtidig med at vi kan udvise et miljøansvar.

Svar

Jeg går ud fra, at du med papirhæfter mener Folkeskolen. Bladet undersøger løbende, hvad læserne/medlemmerne mener om det. Det er naturligvis ikke et entydigt billede - lærere er forskellige som alle andre faggrupper - men mange er glade for at modtage bladet Folkeskolen.

Vi er nu gået over til et blad hver 14. dag, samtidig med at vi har styrket den elektroniske udgave folkeskolen.dk

Jeg kan forestille mig, at der vil være en udvikling, hvor vi i højere og højere grad går over til en elektronisk udgave. Men det er allerede i dag muligt at fravælge papirudgaven, hvis man hellere vil gå på nettet og læse bladet her.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Papirvælde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS