Pædagogisk volapyk

Forestil dig, at vi har ti særdeles gode og øvede læsere, der får til opgave at forklare følgende tekst (Folkeskolen nummer 48, side 3):

»Hvis man for eksempel generaliserer sine resultater om god skoleledelse på tværs af samfundsmæssige politiske, kulturelle og institutionelle forskelle inden for undersøgelsesfeltet, så behandler man det pædagogiske felt som et naturvidenskabeligt felt«.

Jeg er sikker på, det ville blive en pinlig forestilling. Var jeg en af de ti, ville mit bedrag være overkommeligt: tågesnak. Det minder mig om, hvad danskstuderende på Aarhus Universitet producerede for en menneskealder siden. Prøv engang - og puds læsebrillerne godt:

»Herved illustreres den gennemgribende ambivalens, der både er den mytologiske konflikts indhold og nødvendige løsningsmodus. Positivitetens og negativitetens rum griber gensidigt ind over hinanden. Hvad der i realerfaringen har virket som en uløselig ambivalent konflikt, hvor alt i konflikter kalder på og udelukker hinanden, spejlvendes til en i det ambivalente nedsænket udfoldelse«.

Jeg synes, at volapykken breder sig slemt i pædagogikken nu til dags.