Pædagogisk misbrug

Det politiske angreb på folkeskolen tager ingen ende. I den ene ende pløres undervisning og fritid sammen i en ulden pærevælling af skole, børnehaveklasse og fritidsordning ene og alene med det formål at spare penge, men med en forpligtelse for skolerne til at udtænke og sætte et pædagogisk kvalitetsstempel på angrebet. Og nu faldes folkeskolen i ryggen fra den anden ende. 10.-klasserne er ren tidsspild, sagde nogen lidt hovsaagtigt, men af et godt hjerte. For de var ikke rigtige politikere. Sådan angriber man ikke politisk korrekt. Politiske angreb skal være snigende. Først spænder man 10.-klasserne ind i fastlåste rammer, der nærmest tager livet af vore konkurrenter, efterskolerne. Dernæst kriminaliserer man på det nærmeste kommunernes hidtidigt lovlige praksis som økonomisk kreativ tænkning. Og så kan man jo flå 10.-klasserne ud fra folkeskolerne til frit i luften svævende 10.-klasse-centraler, der som undervisningsmæssige blindtarme nærmest vil skrige efter at blive erstattet af 10.-klasser tilknyttet ungdomsuddannelserne, om ikke før, så når ulemperne ved de obligatoriske brobygninger viser sig. Og så går der et par år. Og så er Danmark blevet reduceret med et helt skoleår, uden at nogen har kunnet gennemskue det slibrige læs af pædagogisk-retorisk skønsnak, der altid skal til for at forvandle en ødelæggelse til et pædagogisk fremskridt. Og så er der overhovedet ikke skelet det ringeste til noget så lavt som økonomiske besparelser. Hvad pædagogik dog kan bruges til.

Vagn Madsen

Brønderslev