Pædagogisk indsigt nødvendig

Når vi oplever en styring af folkeskolen med tiltagende teknokratiske træk, når personalet udskiftes fra skoleuddannede til samfundsfagskandidater, og når teori og ideologi fortrænger den ekspertise, der udspringer af praksis, så lyser den røde lampe.

Men i hvilken grad er kendskab til, hvad der sker fagligt og menneskeligt på en skole, vigtigt i vores verden? For os er svaret enkelt: Det er helt nødvendigt med pædagogisk uddannelse og joberfaring for at rådgive og lede skolerne samt for chefer i kommuner og ministerium.

Der er brug for en fælles referenceramme og et fælles sprog. For at kunne motivere kolleger og personale. For at kunne udvikle og forandre skolen. For at kunne rådgive samt træffe og kommunikere de rigtige beslutninger. For at kunne sætte sig igennem.

Skolefolk og djøf'ere kompletterer hinanden, og der er brug for spidskompetencer fra begge verdener. I for eksempel de større skolers ledelsesteam kan djøf'ere indgå som administrative ledere, når den øverste, ansvarlige ledelse har den fornødne pædagogiske indsigt.

Djøfiseringen er dog også skræmmende. Et eksempel er sundhedsvæsenet i 90'erne, hvor læge- og sygeplejefaglig argumentation underlagdes en styring og retorik, der gav anledning til først stridigheder og siden ventelister og utilstrækkelig behandling.

Det tager tid at rette op. Pædagogisk ansvar må derfor ikke sættes bag om økonomisk styring. Vi skal ikke have et teoretiseret embedsvælde, men en skole med et menneskeligt ansigt præget af dialog, og hvor skolefaglighed, pædagogik, ledelse og styring er forbundne kar.

Chefer og ledere skal have skoleerfaring. Rådgivning må have rod i undervisningen og indsigt i børne/unge-gruppens kår for at kunne overføres til praksis. Lovforberedende arbejde skal funderes i skolens dagligdag. Så er der grønt lys igen!

Svar fra Djøf:

Debatten om djøfisering rammer ofte ved siden af. Ventelister og utilstrækkelig behandling i sundhedssektoren kan ikke tilskrives djøf'erne, men er resultat af en politisk prioritering fra de folkevalgte. Skolen er en vigtig og integreret del af samfundet, og derfor er det helt afgørende, at skolen ikke lukker sig om sig selv, men også er parat til at samarbejde med andre fagligheder. Skolerne må også leve med, at politikerne interesserer sig for området - og at der ikke er ubegrænsede resurser. |