…frihedens mulighed for at møde sin egen frihed; at ville se det enkelte, unikke menneske som subjekt her og nu foran mig som pædagog/lærer, altså ikke forestille sig, at dette barn eller unge menneske skal bygges op, dannes, formes eller blive anderledes; men adressere dette menneske med en tilværelsesindsigt og med kunsten i hånden.
Pædagogik fordrer rammer, der gør det muligt for relationerne mellem pædagoger/lærere og børn/unge/voksne at være sammen i et rum af en frihed, som kun kan opstå i en spænding mellem fortid og fremtid.
Hverken fortid (det psykologiske) eller fremtid (det sociologiske) skal være fundamentet, for det er netop i spændingen mellem fortid og fremtid, at det afgørende pædagogiske øjeblik kan opstå.
Kun i en slags UMULIG LIGHED i relationerne kan anderledeshed og forskellighed komme frem og i mødet med hinanden bringe noget nyt ind i verden.
Det er i sådanne øjeblikke, med frihed og lighed som selve det pædagogiske salt, at undervisning i et spændingsfelt mellem fortid og fremtid kan begynde. Med forstyrrelens dissensus, i stedet for automatiseringens konsensus.
Lærke Grandjean
(Inspireret af Gert Biestas og Carl Anders Säfströms ”A Manifesto for Education”/2011)
Forestil dig et klasseværelse – her – i dag
https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/1599021/forestil-dig-et-klassevaerelse--her--i-dag
Pædagogik er…
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.