PÅSKENS HEMMELIGHEDER

Da Den Store Pædagog drog på arbejde denne fredag, var han eet stort smil. Ferien stod for døren, og han så frem til, at der skulle hygges med familien. Den samme sindstilstand kunne han også aflæse på alle de stressede og yderst servicemindede forældre, der svingede rundt med madkasser og overtøj. Selvom de havde travlt, så var smilene lidt bredere og ord som; ski, sommerhus og slappe af, blev brugt flittigt. Jo, stemningen var god!

Et vigtigt punkt på Pædagogens dagsorden var færdiggørelsen af gækkebrevene. Hans små disciple havde gennem ugen klippet og skrevet i en grad, så selv den gamle HCA ville have været imponeret og nu skulle brevene være færdige, så de voksne rigtig kunne blive snydt. Poderne godtede sig ved tanken om den enorme høst af slik og chokolade, som disse breve ville indbringe.Efterhånden, som banditterne blev færdige med deres breve, kom de op og viste det til Pædagogen. Han smilede selvfølgelig pænt og sagde "Nejjjjjjj" og "Ihhhhh" og prøvede efter bedste evne at overbevise børnene om, at deres forældre aldrig ville gætte det. Altså lige med undtagelse af en lille rødhåret pige! Pigebarnet, som i øvrigt er enebarn, havde startet sit gækkebrev med "Kære mor og far", og her kunne pædagogen ikke dy sig og sagde: "Lille du. Ville det ikke være bedre om sløjfede den første linje? Ellers gætter de bare! Den lille rødhårede kiggede med løftede øjenbryn på pædagogen. "Det er ligemeget. Min mor og far er vildt dårlige til at lade som om, at de ikke ved, at det mig. Jeg får nok noget alligevel."

Pædagogen gik helt i stå efter de fine ord. Tøsepigen havde jo ret. Vi voksne er nok ikke ret gode til "at lade som om". Måske skulle han bare afsløre sine egne børn, hvis de kom med gækkebreve? Og så købe nogle kæmpeæg alligevel?! Nej! Det var smartest at vente et år eller to. Så var det også nemmere at forklare mysteriet om det æglæggende pattedyrs underlige færden i Farmor og Farfars have?!