På tide at sætte hælene i

Hvad var det nu for en person, nationen 2. september måtte lægge ører til i TV-Avisen? En kvinde - kaldet forsker - var hidkaldt for at kommentere seneste nederlagsundersøgelse angående danske skolebegynderes læseevne og sproglige udvikling. Undervejs i ekspertudtalelsen faldt følgende bemærkning: 'Det er jo oppe i tiden at tage ansvar for egen læring.' - Hvad er det for en gang absurd idioti? Skal lille syvårige, tandløse Karina tage ansvar for, om hun får lært at læse? Skal hendes forældre? Havde man så endda i samme tv-avis nøjedes med at lade den vidende dansklærer udtale sig. Men nej, forskerudtalelser - det skal folket have.

Nu må vi op at stå. Nu må vi arbejdsbier holde op med at lade os diktere af dronninger og regenter. Alle dansklærere ved det: at børn i 1. klasse møder op med en sproglig forkrøbling, vi ikke før har set mage til - og at deres koncentrationsevne er blevet dårligere. Jeg mindes, at mange af mine 1. klasser ikke kunne sige deres adresse eller fødselsdag - sågar efternavnet kendte nogle ikke. Og lad os så få den so tilbage i søen - og ikke som vore læremestre kursus efter kursus spildte vores tid med at lancere: relevante, meningsfyldte tekster til vore begyndere, for 'hvornår har man måske set en so i en sø . . . ha, ha . . . nej vel . . .' Så grinede vi med, gled med på ny mode, bange for bagstræb. Og alt for svære begynderbøger (blandt andet Kokborg/Rosenborg) spredtes over det ganske land, mens koen og soen samlede støv på depoter og i kældre. Alle dansklærere ved jo, at den syvårige er glad optaget af processen og stråler, hvis koden knækkes.

Lad os nu hurtigt få koen og soen tilbage i søen og i øvrigt det mest tidskrævende udenomsflimmer stoppet for eksempel til fordel for lidt lydlære, da de danske skolebørn nu engang har så få timer at tage af - og så uendelig mange i institutionerne. Og hold så alle de elektroniske sutteklude væk fra skolestuen så længe som muligt!

Vi må til at lede efter de gamle begynderbøger i depoter og kældre - for nu har vi vel ikke smidt dem væk . . .

Else Baggesen

Hjørring