Oxymoroner og hattedamer

Et oxymoron er en retorisk figur, der udgøres af to elementer, som normalt anses for at være hinandens modsætninger. Det kan være en passiv aggressivitet, en dumsmart bemærkning eller en stodderkonge.

Det er rasende dejligt

Den norske lingvist Helene Uri hævder i sit netop udkomne værk Hvem sagde hvad? Om kvinder mænd og sprog (Klim november, 2019), at Henrik Ibsen ofte lod sine kvindelige figurer udtrykke sig i denne form, som f.eks. da han lod sin Hilde i Bygmester Solness udbryde "Det er bare så rasende dejligt at ligge sådan og drømme."

Helene Uri påpeger, at Ibsen aldrig ville have kunnet finde på at lade sine mandlige karakterer udtrykke sig på en sådan modsætningsfuld måde. Uri går så skridtet videre og drager en parallel til den langt senere danske sprogforsker Otto Jespersen, der i sin bog Barnet, Kvinden, slægten (Gyldendal 1941) beskrev brugen af oxymoroner som noget kønsspecifikt: En mand kan sige om noget, at det er skrækkeligt ærgerligt, eller om en ulykke, at den er forfærdelig stor, men ikke at noget er skrækkeligt dejligt eller rædsomt morsomt.

Man kan næsten se en affekteret overklassedame med hat tale om sin rædsomt morsomme aften forleden.

Gradsadverbier

Helen Uri går ikke længere i sin analyse af konstruktionerne, men strengt taget er ingen af hverken Ibsens eller Jespersens eksempler ægte oxymoroner. Rasende dejlig betyder meget dejlig, skrækkeligt ærgerligt og rædsomt morsomt er ikke andet end henholdsvis meget ærgerligt og meget morsomt. En sådan omskrivning med meget lader sig hverken gøre med den passive aggressivitet, den dumsmarte bemærkning eller med stodderkongen. Rasende mv. anvendes i disse udtryk i afsvækket form som gradsadverbier.

Er det typisk kvindeligt?

Men havde Otto Jespersen alligevel en pointe i, at udtryk med en kombination af et negativt gradsadverbium og et positivt adjektiv var typisk kvindeligt?

Muligvis var det sådan, da han skrev sin bog, men i så fald må man sige, at den kvindelige udtryksform er slået igennem, for i dagens danske sprog vrimler det med udtryk som: skidegodt, pissefedt, røvlækker, enormt lille, megalille, vildt roligt, ekstremt introvert, dybt overfladisk, satans god og stinkende rig - og disse udtryk kan vist næppe affejes som feminin hattedamesnak.