Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Outsourcing og læring – ikke et perfect match

Diskussionen om portaler og læring er vigtig at tage - måske særligt efter en sommerferie med lærermiddelfusioner og en cromebook-sag.

Mapperne med materialer i hardcopy er blevet færre, efter forberedelsesrum er blevet hverdag.

Foto: Privat: Karin Keller Albrechtsen
Karin Keller Albrechtsen
Start debatten
10. august 2022, kl. 14:32
Start debatten

Skabene har tidligere været fyldte med undervisningsforløb, som ventede på at blive aktualiseret og revideret. Mapper med overskrifter som India, Being an Exchange student, Terror og Human Rights har skulle finde en ny plads. Andre materialer er blevet kasseret, da min forberedelsesplads efter reformen er flyttet til et mindre lokale. Et lokale som jeg deler med 4 kollegaer, og derfor er min årsplan også med tiden blevet mere og mere præget af indholdet fra den læringsplatform, som vores skole har abonnement til.

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Digitaliseringsfremmarch - helt ok, og dog

Det er svært at kæmpe mod digitaliseringens fremmarch, og for så vidt også svært at finde nogle gode argumenter imod digitaliseringen af undervisningsmaterialer. I hvert fald er jeg blevet glad for de muligheder, der er kommet med Minuddannelse. Alligevel er der grund til bekymring.

Bekymring over udlicitering af undervisningen

Maiken Sissel Norrup tager ligeledes dette emne op i sin interessante artikel ”Lærermiddelforfatteren skal ikke have magten over klasselokalet - vi skal have tiden tilbage i lærerens hænder”. Her giver Maiken Sissel Norrup udtryk for en berettiget bekymring over den udlicitering af didaktikken, som kan ske hvis læreren ikke har forberedelse nok til at forholde sig kritisk til materialet. Det har altid resulteret i dårlig undervisning, ureflekteret at overtage andres materialer, uanset om det er fra en kollega eller fra en portal.

Et andet problem ved denne outsourcing er ligeledes den begrænsning en portal tilbyder og den magt, der ligger i de valg af undervisningsmaterialer, der træffes af den enkelte udbyder. I år er der købt abonnement til en anden læringsportal, end den vi har brugt de seneste år. Jeg søgte derfor rundt på den nye platform og måtte erkende, at der ikke er et forløb om Black Lives Matter.

Portalernes magt til at vælge og fravælge

Et fravalg? Et fravalg af et samfundsproblem som jeg kan være meget bekymret for, er truffet ud fra en idé om, at det ikke er ”oppe i tiden” eller aktuelt. Engelsk er et kulturfag, der bygger på at skabe forudsætninger for, at eleverne udvikler interkulturelle kompetencer herunder historiebevidsthed. Sidste skoleår havde jeg samme tema, hvor jeg brugte materialet fra en anden platform, men har ikke nogle print, da man på denne platform ikke længere har pdf til downloads, som man havde tidligere. Så jeg vil bruge tid på at finde relevant materiale på nettet – det er der heldigvis også meget af, det tager bare meget af min forberedelsestid at finde og tilpasse det til undervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Outsourcing og læring – ikke et perfect match

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS