Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Operationen lykkedes, men patienten døde

Bondo og Ziegler må smide forslaget på bordet nu, så vi kollektivt får muligheden for at afvise KL's urimelige krav.

Mikael Munch-Brandt
6 kommentarer
28. maj 2020, kl. 23:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

6 kommentarer

Det er en bekymrende tid at være lærer.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er i vælten på Folkeskolen.dk. Hun kaldes "regeringens udsendte fredsmægler".

Hun talte jo også på kongressen, hvor hun tog deltagerne med storm. For hun havde respekt for lærerne. Talte om lærerkonflikten og arbejdstidsloven fra 2013, og det var "ikke et kønt syn". Forløbet omkring lovindgrebet var uskønt, som hun også skrev i et brev til lærerne i august.

Pernille har jo tidligere ellers været kendt for sin klare og markant tydelige tale; så det var rart at høre, men hvad betyder 'ikke et kønt syn' og 'uskønt'?

Ingenting åbenbart.

Til gengæld fik vi rene ord for pengene tilbage i januar:

»Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig«.

Hun vil ikke rulle noget tilbage; Pernille Rosenkrantz-Theil fastholder de lange skoledage, og vi ved, at KL aldrig frivilligt kommer til at bruge de mange flere penge på det nødvendige antal lærere.

Hun vil ikke anerkende, hvordan den tidligere socialdemokratiske regering og KL sammen i et lukket forum planlagde lockout og lovindgreb ned i mindste detalje, og politikkerne udstak løfter om skolereformen på kommunernes vegne, som de ikke kunne ikke indfri.

Hun var med til at bilde befolkningen ind, at udvidelsen af skoledagen bare kunne finansieres ved, at lærere underviste en større del af deres arbejdstid.

I analysen i Folkeskolen.dk kaldes Rosenkrantz-Theil 'fredsmægleren'.

Det klinger mest af 'fred i vor tid', som den britiske premierminister, Neville Chamberlain, håbløst naivt udtalte efter mødet med Hitler, hvor han håbede at have fået en aftale mod den tyske førers ag­gres­si­ve u­den­rigs­po­li­tik og have sikret freden i Europa.

Allerede inden kongressen havde Anders Bondo gjort det klart for medlemmerne, at lærerne ikke kan blive ved med at hænge fast i 2013. Når der er en "minister, der rækker hånden frem, så må vi også tage imod den", slog han fast.

I medlemsbrevet fra DLF for to dage siden, skrev han til os:

"Flere (har) efterlyst svar på, hvorfor vi ikke denne gang stillede krav om maksimalt undervisningstimetal og/eller central sikring af forberedelsestiden (...) Vi arbejder lige nu på, at vi sammen med KL kan nå til enighed om en aftale, der kommer til at gøre en positiv forskel for medlemmerne. Det er kernen i den danske model."

Ja, Anders, du har ønsket dig en udgiftsneutral aftale, med fuld ledelsesret, ingen bindinger på ressourcerne og nogle flotte ord om lærernes opgave... det skal du nok få - og der slutter den diskussion så? Forhåbentlig er der lærere nok, som ønsker sig noget andet og mere.

Lærerne kan ikke acceptere på 8. år at stå under en arbejdstidslov. Vi kan udsætte lønforhandlinger, men vi skal have en klar aftale i 2021.

Bondo og Ziegler må smide forslaget på bordet nu, så vi kollektivt får muligheden for at afvise KL's urimelige krav.

For vi skal ikke udskyde den helt nødvendige konflikt.

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Operationen lykkedes, men patienten døde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS