Børn, der mister et familiemedlem, oplever en skilsmisse eller på anden måde oplever sorg eller krise, har brug for at lærere og pædagoger giver den bedst mulige støtte. Det er baggrunden for et et nyt værktøj, Omsorgskassen, der giver lærere og pædagoger konkrete værktøjer til at tage hånd om det berørte barn.
- Det kan være svært at vide, hvad man skal sige og gøre, og selv som professionel kan man være bange for at handle forkert. Tanken med Omsorgskassen er at give læreren eller pædagogen de bedste forudsætninger for at sætte fokus på det væsentlige – nemlig at hjælpe eleven, siger Louise Hardisty Olesen, der står bag Omsorgskassen.Hun er selv lærer og desuden uddannet i at snakke med børn i sorg. Hun har udviklet konceptet, der både omfatter en hjemmeside og en fysisk kasse med afprøvet og særligt udvalgt materiale, herunder en håndbog. Den omhandler blandt andet anbefalinger til det fysiske rum omkring barnet i samtalesituationen og gode råd til måder at kommunikere med barnet.- Med en færdigpakket løsning, er skolen parat til bedst muligt at tage professionelt og effektivt hånd om en elev, og dermed gennem eksempelvis et samtaleforløb være med til at forebygge de eventuelle psykiske problemstillinger, som kan opstå selv mange år efter et tab, forklarer Louise Hardisty Olesen.
Udsagn fra børn
"Jeg synes alle børn, på alle skoler, skulle have lov til at prøve det" Christian 9 år
“Så taler man med andre, så man ikke går med det hele inden i sig selv” Maria 9 år
Få mere info på www.omsorgskassen.dk
Omsorgskassen - omsorg for alle
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.