"Om jeg tror på Gud? / Ja, da - / Jeg skriver jo selv!"

Her i foråret genudgiver Dansklærerforeningen den pirrende og tankevækkende roman Jagten på et menneske af Svend Åge Madsen. I den forbindelse har jeg haft en samtale med forfatteren, som rystede på hovedet, da jeg fortalte ham, at børns fiktionsskrivning er skrevet ud af danskfagets mål efter 4. klasse og fjernet som valgmulighed i opgavesættene til afgangsprøven. "Hvordan skal unge så jagte drømmen?" spurgte han.

Når fiktionen nedprioriteres, kan vi nok arbejde med innovation, med aldrig med kreativitet. Det er Dan Turèll, der i Alhambra Blues har skrevet det forrygende digt, der er overskrift på denne blog, om fiktionsskrivningens skabende kraft.

Det er den kraft, der både kan skabe nye verdener og fortrolighed med skønlitterær læsning, der neddrosles for at skabe mere plads til journalistisk og faglig skrivning.

Det har fået mig til at tænke på H. C. Andersens Nattergalen, hvor politikerne og funktionærerne vælger det kunstige frem for det naturlige; akkurat som det sker i Fælles Mål for dansk.

Derfor har jeg valgt Sebastians melodi til Nattergalen til næste uges sang, som kunne begynde sådan:

Drømte mig en drøm i nat

Om at skrive, om at skrive

ord efter ord i en sjov tagfat

sprog er mer end viden.