OK 21 uden hjælp til A 20 – Er der en plan B?

I 2018 forlod DLF på Anders Bondos anbefaling overenskomstforhandlingen uden at have indgået en arbejdstidsaftale med KL, staten og regionerne. LOV 409 forsatte, og der blev ikke indgået en arbejdstidsaftale. Om en strejke kunne have afskaffet LOV 409, eller om KL havde givet sig før en strejke og indgået en arbejdstidsaftale - det ved ingen, men det er heller ikke væsentligt for den strategi, som Anders Bondo fik opbakning til. Den gode arbejdstidsaftale laver man i fælleskab uden trusler, og det syntes KL’s formand Jacob Bundsgaard var en god og rigtig strategi, og så gav han Anders Bondo håndslag på den plan.

To år efter håndslaget blev vi i DLF anbefalet at stemme ja til A 20, den gode arbejdstidsaftale skabt i fredeligt fællesskab med KL. A 20 hviler som bekendt på et regelbaseret forpligtigende samarbejde, hvor den lokale leder efter indgående drøftelser med tillidsrepræsentanten fremlægger sine planer for prioriteringer og arbejdsfordeling på et samarbejdsmøde, hvor det er muligt for alle at komme med kvalificerende bidrag, inden lederen træffer endelig beslutning.

A 20 giver hverken tid, uddannelse eller anden fastlagt støtte til, at tillidsrepræsentanten kan løfte denne opgave. A 20 giver som bekendt ingen kollektive rettigheder, ej heller til TR.

Så den del skulle vel komme med OK 21? Men forslaget til OK 21 giver heller ikke nogen nye rettigheder, tid eller andet til tillidsrepræsentanterne. Tværtimod indføres endnu flere opgaver for TR med den nye seniorpolitik.

I mine øjne hænger det ikke sammen – OK 21 er en ommer.

Hvad synes vores hovedstyrelsesmedlemmer? Er det godt nok? Vil I sende OK 21 ud og bede os medlemmer om at stemme ja, eller er der en plan B?

Hvad anbefaler I fire kandidater, som stiller op til hovedstyrelsesvalget?