Ø-tid, et godt ledelsesredskab

Jeg blev rigtig godt gal, da jeg i Jyllands-Posten læste om en lærer, der måtte afbryde en forældresamtale på grund af manglende Ø-tid. Den pågældende lærer og skolens ledelse har et stort problem, for sådan er virkelighedens verden ikke. Samtidig giver eksemplet et alt for negativt billede af den såkaldte Ø-tid. Lærernes arbejdstid er opdelt i U-tid (undervisning), F-tid (forberedelse) og Ø-tid (øvrige opgaver). I alt 1.924 timer som på det øvrige arbejdsmarked.

Ø-tiden er kommet for at blive, og det finder jeg særdeles godt. Jeg bød den nu tre år gamle tjenestetidsreform velkommen, selv om den i startfasen betød et stort indkøringsarbejde for skolens ledelse. Nu havde vi endelig fået den fleksibilitet, vi som skoleinspektører altid havde ønsket os, ligesom vi havde fået et godt ledelsesredskab.

Før tjenestestidsreformen gjaldt en lærers skema for et helt år, og der kunne intet ændres, selv hvis for eksempel et valghold blev tømt for elever. Samtidig steg antallet af 'øvrige opgaver' kraftigt. Det var ofte 'Tordenskjolds soldater' blandt lærerne, der fik flere og flere opgaver læsset på deres skuldre. Omvendt kunne 'manden med minkfarmen' let undgå ekstra opgaver.

Med tjenestetidsreformen fik vi et godt ledelsesredskab. Den meget aktive lærer med mange ekstra opgaver som skolefest, lejrskole og så videre kunne nu honoreres med mere Ø-tid og tilsvarende mindre undervisning, mens den mere passive med fåØ-opgaver fik flere undervisningstimer. Samtidig fik vi den fleksibilitet, som svarer til den nye folkeskolelov. Timer kunne flyttes, skemaerne ændres, Ø-timer kunne ændres til U-timer, og aflyste timer blev samlet op og brugt senere, for eksempel til holddannelse.

Desværre har Kommunernes Landsforening ladet sig presse af Danmarks Lærerforening ved den overenskomst, der er trådt i kraft ved dette skoleårs begyndelse. Fleksibiliteten er blevet mindre. Lærernes timetal kan kun ændres i de såkaldte planperioder. Omvendt er det positivt, at man nu kan lave lokale akkorder. Eksempelvis har skolens tillidsmand og jeg indgået 70 akkorder for vor skole efter de principper, som skolebestyrelsen har lavet for skolens virksomhed, og de retningslinjer, som vi er blevet enige om i samarbejdsudvalget.

Jeg advarer mod Danmarks Lærerforenings ønske om at centralisere og lave så mange regler og akkorder som muligt på lands- og kredsplan. Det er i modstrid med skolestyrelsesloven og vil kunne svække skolebestyrelsernes indflydelse og skoleinspektørernes ledelsesmuligheder.

skoleinspektør, Aalborg