Så er der besparelser på vej i Odense igen, igen. Hvert år siden 2010 er der skåret ned. Ved de årlige budgetforhandlinger, og såmænd også i løbet af året.
Nu skal der skæres godt 70 mio. på børn- og ungeområdet. Knap 30 millioner af dem går fra skoleområdet. Se her: https://www.fyens.dk/odense/Foraeldre-Vi-beder-ikke-om-roede-loebere-og-guldbananer/artikel/2998111
Fra forældreside har vi gjort alt hvad vi kunne, for at fortælle politikerne hvor dårlige nedskæringer er. Vi har skrevet en kvalitetsrapport (er vedhæftet), holdt møder med politikerne, demonstreret, holdt debatarrangementer. Men enten er politikerne ikke blevet klogere, eller også ... hvad? Er de ligeglade? Eller vil de faktisk gøre noget ved årsagerne til at de "bliver nødt til" at skære ned? Hvor står KL i denne sag? Elsker de også nedskæringer på velfærden?
Fogh fandt på et genialt instrument til at afmontere velfærdssamfundet med: Skattestoppet (se kronik i Politiken forleden: https://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3207488/anders-fogh-er-min-generations-anker-joergensen/).
Løkke har fundet et næsten smartere: Omprioriteringsbidraget. Utroligt så stille der har været om det.
Hvad skal vi gøre? Det sker i Odense nu, men bare rolig, det kommer snart til en kommune nær dig.
Odense går foran!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.