Nye tider for naturfag?

Med den nye skolereform er natur/teknik blevet styrket med 1 lektion i 2. klasse og en lektion i fjerde klasse og det er jo glædeligt. Ser vi i midler tid på naturfagenes andel af det samlede timetal er situationen lidt anderledes. Her viser det sig nemlig, at naturfagenes andel(ekskl. matematik) er faldet fra 11,2 % før til 10,7 % efter reformen. Til sammenligning er matematik steget fra 16,2% til 17,1%.

I lyset af forventningen om, at kompetenceudvikling er mere tidkrævende end blot tilegnelse af viden og færdigheder, er dette ikke motiverende for naturfagslærererne. Inden vi dog henfalder i frustration og apati er der dog grund til at se på de elementer i reformen, som på den ene side kan være med til, at styrke naturfagene og på den anden side kan udfoldes gennem naturfagsundervisningen.

Nedenstående nævnes fire elementer i reformen, der er relevante for naturfagsundervisningen, nemlig

Den åbne skole: I naturfagene vil vi gerne ud at se, lytte lugte, mærke og måle vores omverden og indgå i dialog med virksomheder, museer og oplevelsescentre.

Bevægelse: Undersøgelser på skolen og i lokalområdet giver anledning til bevægelse. Alt hvad der kan nås indenfor cykelafstand kan betragtes som læringsrum for naturfagene.

Valgfagspuljen: Den øgede valgfagspulje kan fx benyttes til emnebaserede udskolingslinje, hvor også naturfagene kan komme i spil.

Understøttende undervisning: I den ekstra tid der måtte afsættes til understøttende undervisning er fx åbne laboratorier og muligheder for opfølgende feltarbejde eksempler på relevante naturfaglige tiltag.

Eksemplificeringen af de fire elementer i reformen peger tilsammen både i retning af en praktisk orienteret og engagerende naturfagsundervisning såvel som de peger på naturfagenes kvaliteter i forhold til at udfolde de fire elementer i reformen. Dermed giver det mulighed for, at argumentere for at fastholde og gerne udbygge naturfagsundervisningen.

Se mere på https://ntsnet.dk/folkeskolereformen