I forlængelse af et indlæg om indretning af nyt madkundskabslokale (*) har vi her på hjemmefronten over aftensmaden snakket om skoleindretning.
Det er helt naturligt fordi der er ved at blive bygget en helt ny skole udenfor vores køkkenvindue – i bogstaveligste forstand! Jeg har fulgt byggeriet i en række blogs her på Folkeskolen.dk. Når jeg bringer det på banen her, er det fordi jeg kom til at tænke på:
Hvordan ville en skole se ud, hvis eleverne skulle designe den?
En kollega lavede for et stykke tid siden et spændende billedkunstprojekt i en række 1. klasser – eleverne indrettede deres værelse/deres hjem i skotøjsæsker. Skulle jeg en dag få muligheden ville jeg lave noget tilsvarende bare i større skala og gerne i samarbejde med et arkitektfirma – jeg ville lade eleverne komme med deres bud på, hvordan en skole skulle indrettes.
Er det noget du/I har prøvet på jeres skole eller har kendskab til – så skriv gerne en kommentar.
Link til det nye skoleprojekt i min baghave:
https://www.ncc.dk/projekter/nordost-amager-skole/
(*) https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/1877812/nyt-madkundskabslokale-afsnit-2 - 1877936
Ny skole i min baghave del 13.
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.