Ny politisk aftale kan ende som varm luft.

Tidligere i juni landede der politiske aftale om, at bringe mere praksisfaglig læring ind i udskolingen. Jeg er meget glad. Virkelig! Vi har i den grad brug for en styrkelse af alle elevernes kundskaber i folkeskolen. Aftalen indeholder fem praktiske initiativer, som skal sikre mere praksisfaglighed:

1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse

2. Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse

3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen

Selvom jeg er meget optimistisk, er der dog visse kritikpunkter af initiativerne. Det handler bla. om den manglende økonomi til etableringen, faglokaler, efteruddannelse osv. som beskrives her.

Hvad vælger min veninde?

Det første der dog slog mig, da jeg læste initiativerne, var eleverne. For hvordan vælger de de valgfag, som skal danne rammen for deres praktiske læring? Jeg kan fortælle hvordan jeg selv valgte. Og jeg ved at det stadig er gældende den dag i dag. Dengang hed det P-fag. Det var en stribe af kreative fag, som vi kunne vælge i x antal dage eller uger om året. P-fagene blev præsenteret af lærerne der stod for de enkelte fag.

Da hvert enkelt fag blev præsenteret, sad jeg og kiggede på mine veninder. Hvad ville de vælge? Jeg kiggede også mod drengen, jeg var lidt vild med. Kristian. Hvad mon han ville vælge? Kammeraterne betød meget for mit valg. Men det betød også meget for mig, hvem der underviste i faget. Lise skulle undervise i hjemkundskab, det ville jeg vælge. Men hvad valgte mine veninder? Hvad valgte Kristian?

Jeg kan ikke huske hvad jeg endte med at vælge. Men essensen af dette er ikke hvad jeg valgte, men tankerne jeg som ung gjorde mig, da jeg skulle vælge.

Historien gentager sig.

Det er efterhånden nogle år siden. Men det er stadig de samme tanker, der fylder de unge mennesker. Så sent som i dag, sagde jeg god ferie til en pige i 7. klasse. Jeg sagde at jeg skulle være valgfagslærer i det kommende år, hvortil hun udbrød; så skal jeg da vælge dit fag! Jeg ved med sikkerhed, at hun vælger det. Men jeg ved ikke endnu, hvad faget skal indeholde..

Og det er essensen af det. For selvom meningen med disse praktisk/musiske valgfag bl.a, er at eleverne skal tilegne sig praktisk/musisk kundskaber og derfra blive interesseret i håndværket, for at øge interessen for en erhvervsuddannelse, og dermed få flere faglærte. Vil det ikke nødvendigvis være det der sker, fordi mange vælger ud fra andre kriterier, end faglig lyst og udfordring. Intentionen bag de obligatoriske praktisk/musiske fag er god. Men hvis ikke den ellers fine politiske aftale skal ende som varm luft, skal der smides en allerhelvedes stor pose penge med til også at holde vejledende samtaler med eleverne om valget af valgfag.

For vi må ikke glemme de unge mennesker, og deres bevæggrunde, i denne nye obligatoriske praktisk/musiske valgfags- proces.