Ny Nordisk Skole

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har tydeligt signaleret, at folkeskolen skal skånes for det bombardement af lovændringer, som vi har oplevet de senere år. I stedet vil hun sætte gang i skoleudvikling i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Det er gode signaler, og overskriften »Ny Nordisk Skole« er en god overskrift, for den danske folkeskole understøtter stærke værdier som demokrati og lighed, og de må ikke kastes ud med badevandet i bestræbelserne på at konkurrere med verdens lande i for eksempel Pisa-sammenligninger.

Det bliver spændende at kunne tage fat på de mange områder, hvor lærere savner mulighed for at kunne gennemføre god undervisning, og vi har også savnet en debat om skolens rolle i samfundet og det menneskesyn, som lægges til grund for de opgaver, skolen får pålagt. I folkeskolelovens formålsparagraf blev ordet »personlige« i 2006 fjernet fra sætningen »elevens alsidige personlige udvikling«.

Professor Ove Kay Pedersen beskriver i sin bog »Konkurrencestaten«, at den ændring er sket, fordi skolen ikke skal arbejde med at danne personen, og at det skyldes et menneskesyn, som handler om, at personen allerede er dannet som en opportunistisk og egennyttig person. Skolen skal, ifølge dette menneskesyn, derfor blot bibringe eleven tilstrækkelige færdigheder, og så vil færdighederne blive brugt i personens egen interesse, som er at tjene mest muligt. Ideen er så, at personens egeninteresse også er samfundets interesse, fordi den enkelte automatisk vil bruge færdighederne til at arbejde, hvilket vil gavne økonomien.

Det ville være godt, hvis vi i arbejdet med den nye nordiske skole også kunne debattere, om dette åbenbart uimodsagte menneskesyn er et, vi alle deler? Lærere ved for eksempel, at eleverne ikke er egennyttige. Elevernes resultater opstår ikke, fordi de lokkes med belønning. Motivationen ligger i selve det »sus«, der ligger i at lade sig opsluge af stoffet. Når elever er optagede af at lære, så er det en meget uselvisk aktivitet.

Lærere vil gerne fortsat have til opgave at opdrage og danne den enkelte til at være en aktiv og ansvarlig deltager i demokratiet. Demokrati er ikke noget, man kun skal lære om. Demokrati er noget, man skal lære at være aktiv i og have medansvar for. Igennem den opdragelse og dannelse lærer vores unge at forholde sig aktivt, kreativt, kritisk og ansvarligt til deres omverden. De evner og det engagement gør vores unge meget efterspurgte i udlandet, og herhjemme har det været grundlaget for nogle af vores samfunds stærkeste værdier.