Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ny lærer – løse ender

Mange nyuddannede lærere starter her efter sommerferie i deres nye og første job i folkeskolen. Tillykke og pøj, pøj.

Jan Thrane
3 kommentarer
25. juli 2022, kl. 10:48
3 kommentarer

Også jeg starter i år i et helt nyt job. Modsat debutanterne har jeg lidt erfaring at trække på fra tidligere lærerjobs, men der er – også for mig – meget nyt at skulle forholde sig til.

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

For ikke at falde i en grøft af gamle rutiner – ”det plejer jeg at gøre” – forsøger jeg at ryste posen og møde ind med nye øjne og et åbent sind. Det er forholdsvis let da min nye arbejdsplads er en ny skole under opbygning med mange helt nye elementer og tilgange.

På skolens hjemmeside ligger der en lille video, som giver forældrene – og altså også nyansatte som undertegnede – et indblik i skolens hverdag samt børne- og læringssyn. Bemærk at der er tale om en reklamefilm og ikke en uafhængig reportage.

https://vimeo.com/bernfilm/review/629289646/9d2874cd98

Da der således er mange løse ender, som man skal have til at nå sammen, når man starter i et nyt lærerjob, så er det vigtigt at afsætte tid til egenomsorg og restitution på hjemmefronten.

Da jeg i sin tid startede i mit første job som indskolingslærer, blev jeg overrasket over, hvor træt jeg var, når jeg kom hjem. Med årene har jeg ikke længere behov for at tage ”en morfar” inden spisetid, men netop trætheden opleves og kommer ofte bag på mange helt nye lærere. Er du en af dem, så skal du vide, at du ikke er alene. Vi – alle lærere – har været der, og nogle er der endnu. Den megen blæst om lærerprofessionen og de stadig mere og mere pressede arbejdsvilkår tærer på kræfterne – også hos rutinerede kolleger.

Det helt særlige – for mig i forbindelse med mit nye lærerjob – er, at skolen ligger i mit eget nærområde her på Amager og i gåafstand fra hvor jeg bor. Jeg spares derfor for en masse transporttid og stress i myldretidstrafikken især om morgenen.

Pt. holder skolen til i lånte lokaler på en nærliggende skole, som jeg kender bedst som mit lokale valgsted, når der er folketingsvalg og andre afstemninger. I løbet af 2023 står en helt nybygget skole klar til indflytning – den ligger overfor min private bopæl og kan ses fra mit køkkenvindue.

Mit eget kvarter og andelsforening er dermed en del af skoledistriktet. Det betyder, at nogle af mine naboer vil have børn i skolen, som måske også vil være blandt mine elever.

Hvordan har du det med at bo, at arbejde og evt. rende på forældre/elever i dit nærområde?

Hvilke kendetegn er din/jeres skole præget af? Har skolen en særlig profil? Har skolen fokus på og en praksis hvilende på specifikke værdier?

Har du erfaring med ude-skole?

Del gerne dine tanker og input ved at skrive en kommentar nedenfor.

Er du nyuddannet, og står du overfor at starte i dit første lærerjob, så del gerne dine tanker, bekymringer, drømme og overvejelser i den forbindelse med os andre – enten i en kommentar her eller i et selvstændigt debatindlæg

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny lærer – løse ender

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS