Ny kollega på kredskontoret

I fredags skulle vi ellers have haft generalforsamling i Helsingør Lærerforening. Jeg skulle for 10.gang have fremlagt kredsens årsregnskab og det nye budget. Det lyder måske kedeligt, men det er en opgave jeg glæder mig til hvert år og gør rigtig meget ud af. Medlemmer skal helst ikke opleve at skulle trækkes med en endeløs fremlæggelse af ret så lige gyldige konti, så en regnskabsaflæggelse kræver noget.

Og ikke nok med det - det er valgår! Vores formand gennem de seneste 13 år, har valgt ikke at genopstille. I det hele taget står vi foran store forandringer i vores kreds, da 3 ud af 6 kredsstyrelsesmedlemmer ikke genopstiller. Vi skulle have haft valgt en ny kredsstyrelse i fredags, og ikke mindst have haft et brag af en generalforsamling, der med et festligt og taknemmeligt farvel til de afgående kredsstyrelsesmedlemmer, skulle give faklen videre til de nyvalgte fagpolitisk engagerede medlemmer.

Men så kom Covid-19 forbi, og resten af den fortælling kender I selv kun alt for godt.

I et forsøg på at få en lidt mere almindelig hverdag er jeg kørt på kredskontoret i dag. Det er godt. Jeg har nogle arbejdsopgaver som bedst bliver løst her. Og så kan jeg også give vores mellemste barn ro til at få lavet sin terminsprøve i skriftlig fremstilling i hjemmeskolen derhjemme.

I dag har jeg fået ny kollega på kredskontoret. Hun hedder Asta og er 11 år og vores yngste. I dag skriver hun igen dagbog, læser e-bøger og synger morgensang med et TV. Lige nu Facetimer hun med en klassekammerat om de opgaver de skal lave. Ellers er her helt utrolig stille i Helsingør i dag. Stengade, hvor kredskontoret ligger, er ellers byens hovedstrøg. Den eneste lyd, der er som den plejer, er Domkirkens klokker, der hvert kvarter falder i slag og minder mig om, at tiden ikke er gået helt i stå. Det føles ellers lidt sådan.